Billeder viser iPhone 8’s edge-to-edge skærm

Nye billeder viser det, der kan være første fingerpeg om iPhone 8 med edge-to-edge skærm + overraskende nyt om iPhone 7S /7S Plus.

Billeder viser iPhone 8’s edge-to-edge skærm

Nye billedlæk af iPhone 8 viser de første rigtige billeder af iPhone 8 med edge-to-edge-skærm samt iPhone 7S og 7S Plus med trådløs opladning.

Se også: Bedste pris på iPhone uden abonnement

iPhone 8 med edge-to-edge skærm

Billedet viser forsiden af telefonen med glaspanel, der peger på edge-to-edge-skærm og man kan også se en bagside af glas. På bagsiden er der gjort plads til dual kamera vertikalt placeret og ved siden af er der fotolys og mikrofon.

Man kan også se iPhone 8 sammen med bagsiden af iPhone 7S og 7S Plus og der tales om, at i to 7S-modeller får begge får trådløs opladning.

Billederne er uploadet på sitet Imgur, hvor personen, der har lagt billederne ud, forklarer, at en kinesisk ven, der arbejder i branchen, har sendt ham disse billeder. De skal nok tages med et gran salt trods alt, særligt fordi der antydes, at iPhone 7S og 7S Plus skulle få trådløs opladning. Det virker som en nyhed, der er forbeholdt iPhone 8.

iPhone 8 / iPhone X / iPhone Edition eller hvad navnet nu bliver på Apples næste topmobil, skulle rent fysisk blive lidt større end 7’eren, men skærmen skulle så til gengæld var på 5,8 tommer. Altså betydeligt større end de 4,7 tommer, der er i dag er på 7’eren.

Man mener også, at Apple går tilbage til glas på begge sider lige som på iPhone 4S.

Se også: Test af iPhone 7

 

Lancering af iPhone 8

iPhone 8 ventes at blive lanceret til september, men der er lidt usikkerhed omkring hvornår den er klar til salg. Udfordringer med produktionen skulle være årsag til usikkerheden og der har været tale om salgsstart i november.

Se også: Rygter om iPhone 8

kilde