Der kan komme hele fire nye Mac-computere fra Apple i dag

Ved Apples event i dag i New York ventes nye iPads at være de store lanceringer, men der kan også komme hele fire nye Mac-computere.

Der kan komme hele fire nye Mac-computere fra Apple i dag

En ting er sikkert – i dag den 30. oktober har Apple et event. Det, der er knap så sikkert, er, hvad eventet kommer til at handle om, for det har Apple ikke fortalt. Der har været talt om, at det bliver nye iPads, der bliver eventets hovednummer, men vi har også fået indikationer om, at der også kan blive præsenteret nye Mac-computere.

 

Fire nye Mac-computere

Netop rygtet om nye Macs har lige fået mere vind i sejlene, idet der er dukket op til flere nye Mac-modelnumre op i EEC-databasen. Da Apple allerede er kommet med en opdatering af MacBook Pro i år, er det nok ikke yderligere en af dem, der er tale om.

I stedet kan det være en opdatering af iMac, MacBook Air, MacBook og måske en Mac Mini, vi får at se i næste uge. Nogle af disse modeller trænger faktisk til en opgradering. Derudover har der været rygter om en billigere MacBook, så har Apple sådan en på vej, kan vi meget vel også komme til at se den.

 

Nye iPads i fokus

Man regner dog stadig med, at nye iPads kommer til at være hovedfokus ved eventet. Her forventes et helt nyt design og nye funktioner som Face ID og USB-C-stik som erstatning for Lightning. I aften ved vi meget mere, så lyder alt dette interessant, kan det være værd at holde øje med nyhederne i aften her på mobil.nu, da vi naturligvis dækker Apples event.

 

Sagens videre forløb

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. katrine fandt det relevant at følge op på temaet. 16/3/2018 gik vi videre og publicerede et indlæg omkring Rygte: Apple på vej med 11″ iPad – men ingen iPhone SE 2Klik her for fortsættelsen.. Se også seneste nyt om emnet her..