Derfor kommer iPhone XR senere
Sidste år delte Apple lanceringen af årets nye iPhones op over to omgange, og jubilæumsmodellen kom først på markedet i begyndelsen af november, godt halvanden måned efter iPhone 8-modellerne. Derfor blev vi glade, da rygterne i år påstod, at Apple i år ville lancere alle tre 2018-modeller samtidig, så vi kunne slippe for at gå og vente og vente.
Sådan blev det dog ikke.
Se også: Priser på iPhone
iPhone Xr må vent til oktober
Da Apple præsenterede årets modeller den 12. september, kom det frem, at den model, der formentlig bliver den mest populære nemlig iPhone Xr, først kommer på hylderne i slutningen af oktober.
Det kan med rette undre, da de to andre modeller, der altså kommer ud til forbrugerne tidligere, har mere avanceret teknologi og derfor formentlig også er mere krævende at samle.
Se også: Test af iPhone Xs Max
LCD-skærm giver software-problemer
Så spørgsmålet er derfor, hvorfor Xr bliver forsinket og ikke de andre to modeller. Svaret er ret simpelt – producenterne af Apples telefoner har allerede en masse erfaring i at samle telefoner med OLED-skærme, mens XR-telefonens LCD-skærm giver dem en helt del kvaler.
Ryan Reith fra IDC har for eksempel fortalt The Verge, at Apple var nødt til at ordne nogle software-problemer, der opstod i ellevte time, og som havde betydning for kvaliteten af skærmene, samt problemer med produktionen af selve skærmene.
Apple kunne for det første ikke skaffe nok af dem, og den software, der skal til for at køre dem, er meget kompliceret, fortæller Reith. Kort og godt er det altså LCD-skærmen, der er skyld i, at Xerikke kommer på markedet samtidig som de andre 2018-modeller af iPhonen. Vi kan blot håbe på, at Apple vil være i stand til at møde efterspørgslen, når den så kommer i salg, og det i alle farverne. Fra 19. oktober kan man bestille sin iPhone Xr, og 26. oktober finder den vej ud i butikkerne.
Se også: Nyheder om iPhone Xr
Historien forstsætter
Fortællingen gik ikke bort med denne historie. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 24/9/2018 gik vi videre med sagen om Ti tips til iPhone Xs og Xs Max – sådan kommer du godt i gang – Det videre forløb i sagen finder du her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..