Dette hader Apple-fans mest ved Apple

Apple er blevet verdens mest værdifulde selskab, fordi folk er villige til at betale dyrt for deres produkter, men der er flere punkter, hvor brugerne synes Apple er for nærige og griske.

Dette hader Apple-fans mest ved Apple

Apple er ikke for ingenting blevet verdens mest værdifulde selskab og første virksomhed til at runde 1.000 milliarder i værdi. Det er de blevet, fordi de har nogle produkter, som folk er villige til at betale dyrt for og fordi produkterne også giver folk en masse glæde. Der er dog også dem, der mener, at Apple er ved at gå for langt i deres bestræbelser på at maksimere indtjeningen ved at lade folk betale for noget, som de burde lade følge med ved købet eller som burde give mere værdi for pengene.

På Reddit findes der et community, der hedder r/Apple med over 875.000 følgere og forleden blev der stillet spørgsmålet “What example of Apple’s nickel-and-diming has annoyed you the most?” – altså grundlæggende “Hvilke ting er du mest irriteret over, når det kommer til Apples nærige og griske beslutninger?”

Det lader til, at der er nok at blive irriteret over – ligesom der sikkert også er ved Google, Microsoft, Facebook og de andre store tech-medier.

Se også: Priser på Apple produkter

 

Dette hader folk ved Apple 

Her er et udvalg af de ting, folk hader ved Apple.

# Fjernelsen af 3,5mm / lightning adapter fra iPhone, de elendige USB-C kabler, der følger med de nye iPad Pros.

# 5 GB data i iCloud. 5 GB data er “piss poor amount” at tilbyde som udgangspunkt, men værre er det, at de kun tilbyder det én gang uanset hvor mange enheder man ejer og hvilken kapacitet de enheder har – Apple er lede bare for at være lede, lydet det.

# Manglen på forlængerkabel til Macbook Pro oplader, de mange varianter af MacBooks, eksistensen af iPhone XR og Mac Pros fortsatte eksistens.

# At Apple stadig sælger 4K iMac med 5400RPM hard drive – tilfældigvis samme hastighed, som Steve Jobs roterer rundt med i sin grav, da han hørte om det.

# Dårlig styring af filer gemt lokalt på iPad og det faktum, at det USB-kabel, der følger med ved køb af MacBook, MacBook Pro og MacBook Air kun kan overfør data med 2.0 speed.

# At det koster 200 dollars ekstra at gå fra 128 til 256 GB hukommelse på den nye Mac og yderligere 200 dollars at gå fra 256 til 512 GB.

# Der er også forbløffende mange, der er irriterede over, at der ikke længere følger en rengøringsklud med ved køb af MacBook.

# Mange beklagede sig over priserne på alle de dongles, Apple sælger og at Apple Pencil ikke følger gratis med iPad Pro.

Personligt kan jeg tilføje manglen på lynoplader i æsken, når man køber iPhone, den dårlige antennekvalitet og så naturligvis prisen…

kilde

Se også: Nyheder om Apple

Seneste nyt om temaet

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 12/11/2018 kørte vi en ny vinkel på temaet Apple er ikke interesserede i at indgå aftale i Qualcomm-retssagKlik her for artiklen.. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..