Nyt godt resultat fra Apple – men aktien styrtdykker

Apple kom ud af seneste kvartal med godt resultat, men forringede forventninger til fremtidig salg rammer hårdt på aktien.

Nyt godt resultat fra Apple – men aktien styrtdykker

Fredag faldt Apples aktier mere, end de har gjort i to år. Faldet kom efter, at Apple kunne vise et regnskab med en omsætning, der var bedre end forventet for fjerde kvartal i træk, men samtidig meddelte Apple, at julesalget formentlig kommer til at blive mindre, end Wall Street forventer. Det på grund af mindre vækst end forventet på udviklingsmarkeder, samt en stærk dollar.

Apple vil ikke oplyse iPhone-salgstal i fremtiden

Apple meddelte desuden, at de ikke længere vil offentliggøre detaljerede oversigter over antal solgte produkter i hver produktkategori såsom iPhones, Mac-computere og så videre. Det kan drille investorer, da de ikke længere vil kunne foretage udregninger på gennemsnitlig salgspris, noget der bruges til at komme frem til et selskabs rentabilitet.

Både denne udmelding og prognoserne for salget i december-kvartalet, der ligger på omkring 91 milliarder dollars, overskyggede det ellers flotte regnskab for september kvartalet. September-regnskabet er som nævnt bedre end forventet.

Se også: Priser på iPhone

 

Antal solgte enheder ikke afgørende for økonomien – det er den samlede oplevelse

Investorerne blev meddelt om Apples beslutning om ikke længere at offentliggøre salgstallene for de individuelle kategorier af produkter ved et konferenceopkald i torsdags. Ved samme lejlighed sørgede Apple for at gentage deres vision – nemlig at skabe gode produkter og tjenester, der beriger kundernes liv, samt at give kunderne en oplevelse, der ikke fås nogen andre steder for at gøre kunderne tilfredse, loyale og engagerede.

Dette vil, efter Apples mening, føre til en stærk økonomi, som de har vist med gode regnskaber de seneste år. Netop den stabilitet gør, at Apple ikke ser det som relevant at fokusere på hvor mange enheder, en virksomhed sælger på tre måneder. Et sådant tal siger ikke noget om styrken i virksomheden.

Se også: Guide til de bedste iPhones

 

46,9 millioner solgte iPhone i 3. kvartal

Ifølge Apple selv, solgte de i september kvartalet 46,9 millioner iPhones, hvis stemmer godt med det tal, der er blevet estimeret af analytikere. Den gennemsnitlige pris er dog højere end forventet – 793 dollars lå den på mod formodede 751 dollars.

Det er en stigning på 28,3 procent i forhold til samme periode sidste år.

Apples tjenester som App Store, Apple Music, iCloud Storage og lignende har også haft et godt kvartal. Her lå indtjeningen på 10 milliarder dollars, hvilket er en stigning på 27 procent. Kvartalet inden var stigningen i forhold til året før dog endnu større, nemlig 31 procent. Det kan skyldes et lavere antal solgte iPhones og tilhørende installationsfase.

Tim Long fra BMO Capital Markets mener, at de nye iPhones sætter gang i salget hos application service providers, men at der stadig ikke er helt gang nok i salget af telefonerne.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

iPad og Mac

Apple solgte ellers 9,7 millioner iPads i 3. kvartal 2018 og iPad-salget runde 4,09 milliarder dollars i omsætning. Mac-salget rundede 7,41 milliarder dollars i omsætning takket være et salg på 5,3 millioner enheder.

Se også: Priser på iPad

 

Apple igen under 1.000 milliarder dollar grænsen

Ved åbningen af børsen lå Apple 5,7 procent lavere med aktierne til en værdi af 209,45 dollars. Det er det laveste siden 1. august. Det betyder samtidig, at Apples totale værdi igen er under 1 trillion dollars. Det er første gang, siden de krydsede den magiske grænse 2. august.

Se også: Nyheder om Apple

Videre om temaet

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. d. 1/11/2018 gik vi videre med temaet i en ny vinkling på emnet Bureaukrati og besværlig lovgivning bremser udvidelse af Apple Stores i Kina – Det videre forløb i sagen finder du her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.