Test af batteritid på iPhone X – hvor lang tid holder den batteri?
Batterilevetiden er vigtig for enhver smartphone-bruger, men det er forskelligt, hvordan man oplever batterilevetiden, da det kommer an på forbruget. En telefon, der har koster det som iPhone X gør (pris fra 8.900 kroner), burde kunne levere en batteritid ud over det sædvanlige – test fra TechCrunch og Buzzfeed viser, at der ikke er noget usædvanligt ved batteritiden på iPhone X.
Se også: Sammenlign priser på iPhone X
Skuffende første indtryk af batterilevetid på iPhone X
Buzzfeed har testet og målt batterilevetiden på iPhone X efter at have brugt den i en uge. Kigger man på deres skema, så handler det meget om, hvad man bruger den til. Med moderat brug skal telefonen nok holde en hel dag, men når man bruger den mere intensivt, lader det til, at man godt kan komme i problemer. Buzzfeed kalder selv batterilevetiden OK, men man bør kunne forvente mere end en OK batteritid på så dyr en mobil.
Her kan man se et skema over batterilevetiden alt efter forbrug på iPhone X.
TechCrunch rapporterer at batteriet på iPhone X holder til en hel dag. Her fortæller de, at batteriet var oppe i mod nogle hårde betingelser med høje temperaturer og dårligt signal. Kun iPhone 8 Plus kunne være med hele dagen, der dog ikke blev brugt lige så intensivt, og den kommer også med et større batteri. Batteriet på iPhone X er på 2.716 mAh.
Se også: Test af iPhone X
OK, men ikke godt nok
iPhone X har altså batteritid til omkring én dag ved moderat brug. Når en telefon koster mere end 10.000 kroner, så bør det ikke være for meget at forlange to dages batterilevetid. Det er der heller ikke mange smartphones, der kan præstere, men der er heller ikke nogen, der koster i nærheden af det samme som iPhone X.
Nu skal vi naturligvis selv have iPhone X i hånden, inden vi helt kan bedømme batteriet, men umiddelbart er vores indtryk af batteritiden, at den er skuffende set i forhold til prisen.
Se også: iPhone X uden abonnement – sammenlign pris
Smartphones med bedre battertid
Sammenligner man med andre smartphones fra 2017, for eksempel Huawei Mate 10 Pro, så kan man altså få et batteri på 4.000 mAh timer for 5.999 kroner. Her får man netop to dages brug og derudover kan Mate 10 Pro sagtens måle sig med iPhone X, hvad angår specifikationer.
Også telefoner som Samsung Galaxy S8 Plus og Sony Xperia XZ1 har mindst lige så god batteritid som iPhone X og de koster det halve af iPhone X.
Se også: Test af Face ID på iPhone X