Første indtryk og test af iPhone Xr

Første indtryk og test af iPhone Xr: Den billigere iPhone er udset til at blive en rigtig salgsbasker - se her, om den har evnerne til at blive det.

Første indtryk og test af iPhone Xr

iPhone Xr er netop landet på redaktionen, meget passende op til salgsstarten i dag. Telefonen er henholdsvis 2.000 og 3.000 kroner billigere end iPhone Xs og Xs Max.

 

Første indtryk og test af iPhone Xr

Design

iPhone Xr skiller sig ud designmæssigt sammenlignet med Xs-modellerne. Den er tykkere og så er der noget mere ramme rundt om skærmen. Denne ramme og designet får telefonen til at lidt legetøjsagtig ud.

Den føles dog velbygget og den hvide farve er virkelig flot. Front og bagside er i glas. Apple oplyser ikke, hvilken version af Gorilla Glass, de benytter, men jeg forventer det er version 5 og at Apple hærdet den ekstra selv son de gør med iPhone Xs-modellerne.

Se også: Specifikationer og funktioner på iPhone Xr

 

Stor skærm

Skærmen på 6,1 tommer er det, der svarer til HD-opløsning. Normalt vil det være alt for lavt på en mobil med skærm på 6,1 tommer, men skærmkvaliteten er noget bedre end forventet. Ti gaming glider billederne fint og skarpt og bliver ikke mudret som på andre telefoner med HD-opløsning.

Der er tale om en LCD-skærm og selv om farver, kontraster og skarphed naturligvis ikke kan matche kvaliteten på telefoner med Super AMOLED-skærme, så er den stadig i orden.

Se også: Sammenlign priser på iPhone

 

Kamera 

Der sidder kun en enkelt kamera i iPhone Xr. Det klarer sig fint, men ønsker man at tage billeder med bokeh-effekt, kan det kun ske med mennesker.

Alle mulige andre objekter fungerer det ikke med. Det er ærgerligt, for jeg vil gerne kunne tage billeder af ting og sager med sløret baggrund og skarp forgrund, men det kan man altså ikke på samme måde som med telefoner med dual kamera.

 

Hurtig brugerflade

iPhone Xr har A12 Bionic processor og 3 GB RAM. Det sikrer en rigtig hurtig brugerflade og A12 processoren åbner også op for nogle rigtig spændende muligheder inden for gaming og augmented reality.

Det er iOS 12, der sidder i telefonen og den skiller sig naturligvis ikke ud fra iOS 12 i de dyrere iPhones.

 

Batteri

iPhone Xr har batteri på 2.942, hvilket er mere end på Xs og lidt mindre end på Xs Max. Grundlæggende opleves batteritiden på Xr som bedre end på de to Xs-modeller og det skyldes nok først og fremmest skærmen, der ikke bruger helt så meget strøm.

Samtidig er antennekvaliteten også en anelse bedre på Xr og dræner ikke helt så meget batteri.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

Pris

Umiddelbart virker iPhone Xr som et godt alternativ til iPhone Xs-modellerne, hvis man synes de er for dyre. Der er nogle steder, hvor den ikke følger helt så godt med, men grundlæggende leverer den en udmærket kvalitet til sammenligning med Xs og Xs Max.

Vi har kun haft telefonen i 24 timer, men vi vil være klar med fuld test i starten af næste uge, hvor vi bedre kan afgøre, om den er pengene værd.

Se også: Nyheder om iPhone Xr

 

Historiens videre forløb

Fortællingens videre forløb. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 26/10/2018 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel omkring emnet I dag starter salget af iPhone Xr – se guide til de bedste priser – Artiklen kan du læse her. Se de seneste nyhede om temaet her.