Forsikringsselskab: iPhone X er den mest skrøbelige iPhone til dato

Videnskabelig test viser, at iPhone X er den mest skrøbelige iPhone nogensinde - det er en telefon med høj risiko.

SquareTrade reparerer telefoner for teleselskaber i det meste af Europa og de har nu udført en holdbarhedstest af iPhone X. Vi har netop kunnet skrive om holdbarhedstest udført af anmeldere rundt om i verden, der viser, at iPhone X er skrøbelig og nu bakkes det op af det, man må forvente er en valid holdbarhedstest af iPhone X af Squaretrade.

iPhone X er den mest skrøbelige iPhone til dato

De kalder kort og godt iPhone X for den mest skrøbelige iPhone til dato, da den har “meget høj risiko for at gå i stykker”. Konklusionen er, at Apple har slækket på holdbarheden til fordel for designet og det kan koste rigtig dyrt for brugerne.

SquareTrade har testet med deres Labs, der bruger en række videnskabelige robotter til at simulere fald, tumle med og nedsænke forskellige enheder i vand for at se, hvordan de lever op til vores daglige brug af mobilen.

Se også: Test af iPhone X

 

Skrøbelig skærm på iPhone X

Som flere test af anmeldere og brugere verden over har vist, så er skærmen meget skrøbelig på iPhone X. Allerede ved det første fald i SquareTrades test splintredes iPhone X, så skærmen ikke virkede og Face ID fejlede fuldstændig efter den første faldtest.

Test af fald på siden og bagsiden viser, at det var faldet på siden, der gjorde mest indvendig skade på telefonen. Mens det ydre kun fik kosmetiske skader, endte skærmen med at være uanvendelig. Faldet på bagsiden smadrede fuldstændig bagsidepanelet og efterlod løse glasskår, hvilket gjorde den svær at holde.

Testen, der simulerer et fald fra taget på en bil, der kører afsted, viste, at iPhone X nemt får skader ved forskellige typer fald. Både skærmen og bagsidepanelet fik revner, men den største skade var, at både Face ID og den nye hjem-funktion, hvor man swiper op fra bunden, ikke virkede mere.

Tumletesten, hvor iPhone X får 60 sekunder “tumlerobotten” viste også revner på skærmen, der gjorde, at “hjem”-funktionen fejlede, og at man ikke kunne ikke swipe op fra bunden, hvilket betød, at telefonen blev i den app, der var åben, da ulykken skete.

Se også: De bedste priser på iPhone X

Tager skade af vand

iPhone X er oplyst til at være vandtæt i henhold til IP67-klassificeringen og den overlever da også 30 minutter under vand på 1,5 meters dybde, men lyden var noget dæmpet efterfølgende.

Det forventer man naturligvis heller ikke sker med en mobil til over 10.000 kroner.

Se også: Hvor godt er kameraet i iPhone X?

Besværligt og dyrt at reparere iPhone X

Ikke nok med, at SquareTrade kalder iphone X for den mest skrøbelige iPhone nogensinde – den er også meget besværlig og dyr at reparere. Den tyndere og mere kostbar OLED-skærm er dyrere at erstatte og telefonen har et mindre logic board, flere kabler, og et dobbelt batteri, der er sværere at tage ud. Det har den konsekvens, at det er rigtig dyrt at få repareret sin iPhone X, hvis uheldet er ude. En skærmreparation eller skærmerstatning koster 2.392,25 kroner, mens øvrige reparationer oplyses til at stå i 4.642 kroner.

“På trods af Apples påstand om, at deres glas er det mest holdbare nogensinde på en smartphone, så er iPhone X den mest skrøbelige iPhone, vi nogensinde har testet. Telefonens skrøbelighed og de høje reparationspriser gør den til definitionen på en telefon med høj risiko”, lyder det fra Jason Siciliano, vice president global creative director hos SquareTrade.

Se også: Nyheder om iPhone X

Opfølgning af sagen

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 6/11/2017 gik vi videre med fortællingen om Droptest: iPhone X er skrøbelig  – Apple anbefaler man bruger coverKlik her for den påfølgende artikel.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..