Test af kameraet i iPhone X – Hvor godt er det?
iPhone X kommer naturligvis med dual kamera, der har fået optisk billedstabilisering og frontkamera, der også kan lave bokeh-effekter med slørede baggrunde. Men hvor godt er kamera i iPhone X?
Dualkameraet har fået en lille opgradering i forhold til det, vi ser på iPhone 8 Plus – blandt andet optisk billedestabilisering på begge optikker. Frontkameraet kan også bruges til at lave portrætbilleder med sløret baggrund. Til den pris som iPhone X kommer med, så er der høje forventninger til kameraet. Spørgsmålet er, om de bliver indfriet – se dommen over iPhone X kameraet fra forskellige anmeldelser på nettet.
Test af kameraet på iPhone X
BuzzFeed – iPhone X har mere spræl i farverne
Nyhedssiden BuzzFeed fortæller i deres video, at de foretrækker iPhone X over for eksempel Google Pixel 2 og Samsung Galaxy Note 8. Det sker på trods af, at de mente at iPhone X havde en tendens til at overeksponere.
Til gengæld har iPhone X lidt mere spark i farverne, hvor de andre to gengav virkeligheden lidt mere – tidligere iPhones har ellers fået ros for at være virkelighedstro.
Se også: Test og anmeldelse af iPhone X
TechCrunch – bedre selfiebilleder
TechCrunch ligeledes lavet en video, hvor de har taget iPhone X med i Disney World. I videoen lægger de mest vægt på, at man får forbedrede portrætbilleder med det nye frontkamera. Faktisk flyver de let og elegant over hovedkameraet, hvor de blot nævner, at dualkameraet har fået billedestabilisering, som hjælper på billeder taget i dårlige lysforhold.
Derudover ser det ud til, at de vurderer hovedkameraet i iPhone X til at være på niveau med det, der sidder i iPhone 8 Plus.
Se også: Test af batteritid på iPhone X
The Verge – kamera som iPhone 8 Plus
The Verge vurderer, at kameraet i iPhone X i store træk er på niveau med kameraet i iPhone 8 Plus og de hæfter sig mest ved, at man kan benytte portrætindstilling til selfie-billeder.
Digital Trends – Portrætlys til selfies
Digital Trends noterer sig også, at kameraet i iPhone X mere eller mindre er som på iPhone 8 Plus.
De er glade nok for muligheden for at kunne bruge portrætindstilling til selfies, men kalder Portrætlys for den bedste kamerafunktion på iPhone X. Portrætlys kommer også til iPhone 8 Plus, men på iPhone X fungerer funktionen også til selfies.
Frontkameraet giver dog ikke lige så gode billeder med Portrætlys som hovedkameraet på bagsiden.
Se også: Priser på iPhone X
Konklusion
På papiret har iPhone X stort set de samme kamera-specifikationer som iPhone 8 Plus og de fleste mener, at kameraet er på niveau med kameraet i iPhone 8 Plus. Den største forskel i billedkvaliteten finder man på frontkameraet, hvor man kan benytte sig af den nye funktion Portrætlys til selfies.
Så må man gøre op med sig selv, om man vil give 1.800 kroner mere for den mulighed sammenlignet med iPhone 8 Plus.
Se også: Nyheder om iPhone X
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Fortællingen slutter ikke her. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 2/11/2017 bragte vi artiklen om Du kan købe iPhone X i disse telebutikker i morgen – Historien kan du læse her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..