Hurtigere produktion giver hurtigere levering af iPhone X

Foxconn skulle have øget produktionen af iPhone X fra 150.000 til 550.000 enheder om dagen.

Hurtigere produktion giver hurtigere levering af iPhone X

Det er tilsyneladende ikke for amatører at samle en iPhone X. Nej, det tager sin tid, hvilket har givet en flaskehals i leveringen af enheder til kunderne. Det har dog ikke gjort, at kunderne har holdt sig væk, selvom produktionen gik noget langsomt. Nu siges det dog, at produktionen er sat i vejret, hvilket resulterer i hurtigere levering af telefonerne.

Problemer med TrueDepth og antenne til iPhone X

TrueDepth kamerakomponenter har været udpeget som synderne, men også problemer med at få nok antenner har givet problemer med at få spyttet telefonerne ud i tilstrækkelig mængde. Begge dele er komponenter, Apple køber ind fra eksterne producenter som LG Innotek og Sharp.

Nu er der imidlertid kommet bedre gang i produktionen, så den slags problemer lader til at være forsvundet for Apple i den kommende tid.

Se også: Priser på iPhone X

Foxconn producerer op mod 550.000 enheder om dagen

Hvis vi skal gå nærmere ind på specifikke tal, kan vi sige, at Foxconn (Hon Hai) nu producerer mellem 450.000 og 550.000 enheder om dagen mod tidligere mellem 50.000 og 150.000 enheder. Det forventes, at Career vil kunne levere 100 procent flere LCP LTE antenner i november og december, end det tidligere har været tilfældet. Og endelig kan Sharp og LG Innotek øge produktionen af Dot-projektionsmodulet til kameraet med 80-90 procent.

For nylig blev det afsløret, at Foxconn brugte ulovlig arbejdskraft fra studenter, der arbejdede mange timer over hver dag uden at få løn.

Se også: Test af iPhone X