Hvordan forudbestiller man iPhone SE 2020?

Den nye iPhone SE 2020 er den klart billigste iPhone lige nu, men hvor kan man forudbestille den? Se, hvor iPhone SE kan forudbestilles.

Hvordan forudbestiller man iPhone SE 2020?

I går præsenterede Apple deres nye opdaterede version af iPhone SE med skærm på 4,7 tommer, gode specifikationer og en for Apple-telefon lav pris. Men hvordan forudbestiller man iPhone SE 2020, så man kan være blandt de første til at få fat på den?

Hvordan forudbestiller man iPhone SE 2020?

I skrivende stund er det ikke muligt at forudbestille den nye iPhone SE. Det kan man fra og med i morgen, fredag den 17. april klokken 14. Forudbestillingerne kan ske via Apple selv eller via autoriserede Apple-forhandlere som for eksempel teleselskaberne eller webshops.

Telefon er klar til levering og rigtig salg fra den 24. april i mere end 40 lande – her i blandt også Danmark.

Det er ikke alle danske teleselskaber, der sælger telefoner, der får telefonen til forudbestilling i morgen, men disse teleselskaber gør i hvert fald:

  • YouSee
  • Teleselskabet 3
  • Telenor
  • Telia
  • Telmore
  • CBB Mobil
  • Call me

Derudover forventer vi også, at de store webshops som Elgiganten, Power og Proshop kan være klar med forudbestillinger på Apples nye telefon fra og med i morgen efter.

Kort om den nye SE-model

Den nye iPhone SE 2020 er en forholdsvis lille mobil med skærm på 4,7 tommer. Opløsningen er 1.334 x 750 pixel, hvilket svarer til HD-opløsning, men det rækker formentlig fint på en så forholdsvis lille skærm.

Telefonen er vandtæt med IP67 certificering. Den kan altså klare en tur i 1 meter dybt vand i 30 minutter.

Den har iOS 13 fra start og en spændende detalje er, at den har den nyeste A13 Bionic processor. Det er i skrivende stund ikke oplyst, hvor mange RAM, den har. Formentlig har den 2 GB RAM, men kombineret med A13 processoren vil brugerfladen formentlig opleves som utrolig hurtig.

Der sidder et kamera på bagsiden med 12 megapixel med OIS. Frontkameraet er på 7 megapixel. Batterikapaciteten er ikke oplyst, men telefonen understøtter både lynopladning med 18W oplader og trådløs opladning. Formentlig følger lynopladeren ikke med i æsken – kun en standard 5W oplader.

Der er finger aftryksscanner på fronten og Bluetooth 5.0 understøttes også. Telefonen kommer i farverne sort, hvid og rød.

Se også: Sammenlign priser på iPhone SE

Den billigste iPhone

iPhone SE er den klart billigste iPhone lige nu – i hvert fald på hylderne hos Apple selv. iPhone 11 koster fra 6.299 kroner og iPhone XR har en pris fra 5.499 kroner. Den nye Apple-telefon er altså næsten 2.000 kroner billigere end den næst billigste telefon hos Apple.

Noget siger mig, at Apple netop har lanceret en ny mobil, der bliver årets klart største mobilsællert…

Se også: Nyheder om iPhone