iOS 12 afslører dual sim: Næste iPhone kan få plads til to hukommelseskort
Det lyder måske ikke som den store kioskbaskernyhed, men den er nu meget praktisk alligevel og kan blive en meget værdsat nyhed for iPhone-brugere. Beta 5 af iOS 12 afslører nemlig Apples intentioner om at understøtte dual simkort i fremtidens iPhones.
Dual sim i fremtidens iPhones
9to5mac har gransket den nyeste beta-version af iOS 12 nærmere igennem og her finder de informationer, der peger på understøttelse af dual simkort, altså plads til at køre to simkort på samme tid. Det er smart, hvis man for eksempel har iPhone som arbejdsmobil og ønsker at bruge den privat også.
9to5mac har fundet sætninger som “second SIM status” og “second SIM tray status”, så det tyder på, at der er tale om to fysiske simkort og ikke et fysisk simkort + e-sim som det er tilfældet i iPad.
Det betyder ikke, at de kommende iPhones, der bliver lanceret til september, nødvendigvis kommer til at understøtte dual sim, men det bekræfter i hvert fald, at Apple arbejder på funktionen.
Se også: Guide til iOS 12
iPhone X 2018 lancering til september
Langt de fleste nyere telefoner understøtter i dag dual simkort. Om Apple er klar til at hoppe med på den vogn allerede i år, bliver vi klogere på til september, når den nye generation af iPhone X bliver lanceret. Du kan se vores guide til nogle af de bedste mobiltelefoner med dual sim.
Se også: Nyheder om iPhone