iPhone 12 er tilsyneladende så skarp at man skærer sig på den
Som ventet kom årets iPhone-modeller med et nyt design, et design med flade kanter i stil med det, vi husker fra iPhone 4 og iPhone 5. Det er der absolut ikke noget galt i, det er rart med lidt forandring. Det viser sig dog, at designvalget kan få konsekvenser for brugerne. I hvert fald hvis man skal tro de seneste rygter på nettet.
Påstand: iPhone 12 har så skarpe kanter at de skærer hånden på den
I Kina har en del brugere nemlig tilsyneladende postet på Weibo, at de har haft nogle ubehagelige episoder med deres nye iPhone 12. Kanterne på telefonen er helt enkelt for skarpe. Så skarpe, at visse brugere har skåret sig på dem, når de har holdt telefonen i hånden.
Nogle af de klagende brugere skriver desuden, at det nye design gør det sværere at holde telefonen i hånden. Umiddelbart lyder alt dette lidt underligt, for vi antager, at Apple har tjekket brugervenligheden og sikret sig, at telefonerne er behagelige at have med at gøre. At man ikke skærer sig i hånden, når man holder telefonen. Med tanke om, at USA er sagsøgningernes land, så har Apple formentlig dobbelttjekket dette.
Det vil sige ingen skarpe kanter eller andet i den stil.
Se også: Pris på iPhone 12
Må betegnes som fake news
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at netop disse kunder har fået enheder med fejl, hvor kanterne måske ikke er blevet slebet ned og derfor opleves for skarpe. Det er dog første gang, vi hører om den slags problemer, og ingen anmeldere har rapporteret om noget lignende.
Det lyder med andre ord lidt som en storm i et glas vand eller det som nogle vil kalde for fake news…
Se også: Nyheder om iPhone 12