iPhone 13 og 13 Mini holder prisen og er blevet bedre

iPhone 13 og 13 Mini er bedre blevet forbedret på flere kanter uden prisen stiger. Her er alt, du skal vide om de to nye æBler.

iPhone 13 og 13 Mini holder prisen og er blevet bedre

Apples nye iPhone 13 og 13 mini har meget små ændringer på designfronten men længere batteritid og mere lagerplads. Og heldigvis stiger prisen ikke.

iPhone 13 og 13 mini – samme design som sidste år

Satte man næsen op efter designændringer på iPhone 13, så bliver man skuffet – og så har man heller ikke sat sig ind i iPhone-historikken. Sidste år kom der nemlig større ændringer af designet og det ændrer de naturligvis ikke på allerede nu.

Den eneste synlige ændring er, at den store notch øverst på skærmen er blevet lidt mindre. Apple siger, at den er blevet 20 procent mindre, men det er nu ikke lige til at vurdere med det blotte øje.

Se også: Test af iPhones

Starter fra 128 GB

iPhone 13 og 13 Mini kommer begge med den nye A15 Bionic processor bygget på 5nm og den er naturligvis “den hurtigste nogenside”. Mere interessant er det, at lagerpladsen er steget fra minimum 64 GB til nu at starte fra 128 GB. Derudover har vi versioner med 256 og 512 GB.

De tidligere 64 GB var for lidt med tanke på, at Apple opdaterer med iOS i 5-6 år. 128 GB er langt bedre til at sikre, man rent faktisk kan bruge telefonen i hele perioden.

Se også: Hvad koster iPhone 13?

Bedre kamera og længere batteritid

Batterikapaciteten er øget lidt i begge modeller, så man nu får 1,5 timer mere ud af Mini-modellen og 2,5 timer, når der gælder standard-13’eren.

Der er kommet nye kamera-specs til. For eksempel har vidvinkelkameraet den største sensor nogensinde i et iPhone dobbeltkamera-system. Det betyder, at man får op mod 47 procent mere lys ind i optikken – det er særligt godt, når man tager billeder i mørke.

Optisk billedstabilisering (OIS) med sensorforskydning er også tilføjet vidvinkelkameraet.

Se også: Billig iPhone 13

Pris og salgsstart for iPhone 13

Begge modeller kommer i farverne lyserød, blå, midnat, stjerneskær og (PRODUCT)RED. Den almindelige iPhone 13 starter på en pris fra 6.999 kroner, mens 13 Mini starter ved 6.199 kroner. Det betyder, at prisen ikke stiger, selvom lagerpladsen har fået et godt nyt op fra 64 GB til nu at have minimum 128 GB.

Forudbestillinger starter fra fredag den 17. september kl. 14.00 dansk tid og det rigtige salg samt levering til dem, der forudbestiller, sker fra den 24. september.

Se også: Nyheder om Apple

Opfølgning af sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen fortsatte historien. Allerede d. 14/9/2021 fulgte vi op med en artikel med tematikken iPhone 13 Pro og Pro Max har 120 Hz refresh rate og 1 TB – Den kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her.