iPhone 6 afsløret af en af verdens største operatører
iPhone 6 China Telecom: Følger man bare lidt med i den daglige nyhedsstrøm, så har det været svært at undgå at læse om iPhone 6. Tidligere var Apple irriterende gode til at holde selv de mindste detaljer om nye produkter helt tæt ind til kroppen frem til selve lanceringsdagen, men de tider er for længst forbi.
Alligevel må det ærgre Apple en del at være vidne til det læk, der netop har været af iPhone 6 hos en af verdens største mobiloperatører, China Telecom, der har mere end 200 millioner mobilkunder.
China Telecom er samtidig en af Apple største partnere og har været vigtig for Apple i deres forsøg på at få iPhone ud på det kinesiske marked.
China Telecom skulle angiveligt have annonceret iPhone 6 gennem deres officielle konto på Weibo – Weibo er et kæmpe stort kinesisk socialt medie, der kan sammenlignes med Facebook.
Selvom lækket kun skulle have været synligt på Weibo i kort tid, så lykkedes det naturligvis brugere at tage screenshots af lækket med iPhone 6.
Det er begrænset, hvilke informationer lækket gav, men den kommer i hvert fald både i en CDMA- og GSM-version.
Bedste pris på iPhone? Se prisguide.
Desuden kan vi også se, at den kommer i tre farver og får et afrundet design. Skærmstørrelsen, som de fleste nok er nysgerrige efter at få bekræftet, nævnes ikke.
Så vi må stadig vente med at se, om den nu også kommer i en version med skærm på 4,7 tommer og en med skærm på 5,5 tommer.
iPhone 6 skulle blive lanceret den 9. september.
Fortsættelsen i sagen
Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 21/8/2014 kom der flere nuancer om emnet med et indlæg med tematikken iPhone 6 og iWatch sender Apple-aktien på rekordkurs – Næste artikel om temaet finder du her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..