iPhone 6S test

Test af iPhone 6S – Den bliver ikke bedre end sit rygte!

En ny generation af friske æbler kan snart plukkes og nettet har længe svirret med rygter om den nye iPhone 6S, som i følge Apples kongerække bliver navnet på den nye tronfølger.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

- Under antagelse af, at rygterne om 6Séren holder vand, har vi valgt at teste iPhone 6S specifikationerne og sammenligne 6Séren med et udvalg af de bedste smartphones på markedet lige nu.

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Test af iPhone 6S er baseret på sandsynlige specifikationer

Forud for enhver lancering af nye iPhones kommer der længe inden en lind strøm af rygter om specifikationer, designs og software. Det har de seneste år vist sig, at rygterne – især dem der kommer tæt op til lanceringen – langt hen ad vejen har holdt vand og passet med virkeligheden.

Det hører så også med til historien, at nogle rygtespredere har vist sig mere troværdige end andre. Macrumors.com, 9to5mac.com og Ming Chi Kuo, analytiker ved KGI Securities har gennem årene vist sig, at ramme nogenlunde plet i deres antagelser om snart-kommende iPhones. Disse kilder har også i forbindelse med den ventede lancering af iPhone 6S, delt ud af deres kvalificerede gæt.

- Vores test af iPhone 6S er baseret på deres antagelser, krydret med vores egen viden om Apples traditioner og sandsynlige prioriteringer.

Se også: Test og seneste nyt om iPhone 6S

 

Test af iPhone 6S – Den bliver ikke imponerende

I vores test af iPhone 6S har vi valgt at sammenligne specifikationerne med; Huawei P8 (fordi den er billig og god), Samsung Galaxy S6 Edge (fordi den er bedst på markedet lige nu), Sony Xperia Z3 (fordi det er en super mobil til prisen) og selvfølgelig iPhone 6 (fordi 6Séren bør være bedre end den nuværende æBlekonge).

- Vi kan allerede her afsløre, at der ikke er nogen objektive begrundelser for hvorfor iPhone 6S – med stor sandsynlighed – bliver en stor salgssucces – Test af iPhone 6S afslører nemlig, at nuværende topmodeller både er bedre og billigere end den kommende 6Sér.

 

iPhone 6S – Specifikationerne i funktionelle træk

iPhone 6S får samme udseende og design som den nuværende iPhone 6. Prisen på 6Séren forventes at blive 6.300 (den bedste mindstepris ved teleselskaberne for 64GB udgaven). Forskellene mellem de to æbler ligger primært i det indre. 6S vil blive opdateret på software- og hardwaresiden og vil i hovedsag få:

  • Softwareopdateringer til understøttelse af iWatch og Health Kit.
  • Bedre og mere effektiv processor (A9) vil give en hurtigere brugerflade og muligvis længere batterilevetid.
  • Kameraet i iPhone 6S bliver en smule bedre. Efter vores mening vil det udmønte sig i en lavere blænde, som sikrer mere lys.
  • Måske bliver skærmen af Foxconns stærke safirglas. På iPhone 6S og 6S Plus er det kun kameralinsen og fingeraftrykslæseren, der er af safirglas.
  • iPhone siger farvel til 16 GB udgaven og 32 GB udgaven bliver herefter den mindste udgave. 64GB og 128 GB udgaven forbliver de største.
  • iPhone 6S får 2 GB RAM, hvilket er et hurtigt løft fra dagens 1 GB RAM.

Se også: Sammenlign aktuelle priser og tilbud på iPhones

 

Jeg har bedt vores kære og meget vidende mobilekspert, Steen Jørgensen, om at teste iPhone 6S baseret på summen af alle valide rygter og antagelser om 6Sérens specifikationer. Hertil har han krydret det hele med egne vurderinger. Han gør dog opmærksom på, at endelig test af iPhone 6S først kan udarbejdes når han har fået mobilen i hånden. Ud fra hypotesen om, at rygterne holder, så er hans bedømmelse af iPhone 6S som følger:

  • Design & materiale: 8/10.
  • Brugervenlighed: 9/10.
  • Batterilevetid: 8/10.
  • Skærm: 8/10.
  • Kamera: 9/10.
  • Hastighed i brugerflade: 9/10.
  • Datahastighed: 9/10.
  • Spiloplevelse: 8/10.
  • Musikkvalitet: 8/10.
  • Samtalekvalitet: 7/10.

Samlet test-score og bedømmelse af iPhone 6S er 83/100, hvilket vil placere iPhone 6S, som den 12. bedste variation af en smartphone på markedet. iPhone 6S vil, ifølge Steen Jørgensen, blive en top-model, men sandsynligvis ikke være at finde blandt Top 10 bedste telefoner på markedet.

 

Disse telefoner er bedre og billigere end iPhone 6S

Vi har testet iPhone 6S op mod Huawei P8, Samsung Galaxy S6 Edge, Sony Xperia Z3 og iPhone 6. I mange henseender en naturlig sammenligning, da disse er dagens top-modeller, som den nye iPhone vil blive målt mod på kvalitet, egenskaber og pris.

Samsung Galaxy S6 Edge vs iPhone 6S

Galaxy S6 Edge er den bedste mobil på markedet lige nu og den bedste mindstepris ved teleselskaberne er ca. 5.800 kroner for 64GB udgaven. Det er en relativt høj pris, men du får høj kvalitet og lækkert design for pengene.

 

Send SAMSUNG som SMS til 1245
- Lad teleselskaberne konkurrere om, at give dig det bedste tilbud på Samsung Galaxy S6 Edge!
(Tjenesten udbydes af TelePrisTjek.dk og er gratis og uforpligtende for dig).

 

Huawei P8 vs iPhone 6S

Huawei P8 er en meget billig smartphone med rigtig gode specifikationer. Den bedste mindstepris ved teleselskaberne er ca. 1.950 kroner. Med Huawei P8 får du ekstremt meget kvalitet for pengene – Bemærk: iPhone 6S vil koste 3 gange så meget som Huawei P8.

 

Send HUAWEI som SMS til 1245
- Lad teleselskaberne konkurrere om, at give dig det bedste tilbud på Huawei P8!
(Tjenesten udbydes af TelePrisTjek.dk og er gratis, og uforpligtende for dig).

 

Sony Xperia Z3 vs iPhone 6S

Sony Xperia Z3 er måske den mobil, der giver aller mest kvalitet for pengene. Den bedste pris på Sony Xperia Z3 er ca. 3.600 kroner. Kvalitetsmæssigt er Xperia Z3 helt i top og så koster den meget mindre end f.eks Samsung Galaxy S6 og nyere iPhones.

 

Send SONY som SMS til 1245
- Lad teleselskaberne konkurrere om, at give dig det bedste tilbud på Sony Xperia Z3!
(Tjenesten udbydes af TelePrisTjek.dk og er gratis, og uforpligtende for dig).

 

iPhone 6 vs iPhone 6S

Den kommende 6S vil afløse den nuværende iPhone 6 og sætte sig på mobiltronen, men det er ikke fordi iPhone 6S er så meget bedre end den nuværende sekser. Kvalitetsmæssigt er der ikke tale om så mange forbedringer.

Det er dog muligt, at 6S modellen bliver mere optimeret i forhold til Apples øvrige univers og mere fremtidssikret, men nævneværdigt bedre som smartphone bliver den næppe.

Bedste mindstepris på iPhone 6 64GB er i dag 6.300 kroner, hvilket vi også forventer vil blive prisen på iPhone 6S. Apple har en tradition for, at droppe prisen på den forgående iPhone med 700 til 900 kroner, når den nyeste version lanceres.

Således forventer vi, at prisen på iPhone 6 vil blive på rundt 5.700 kroner når 6Séren er lanceret – Det kan sikkert betale sig, at vente til iPhone 6S er lanceret og derved få en billigere iPhone 6.

 

Konklusion – iPhone 6S bliver en dyr og relativt dårlig mobil

Samsung Galaxy S6 Edge, Huawei P8 og Sony Xperia z3 er bedre og billigere end den kommende iPhone 6S. I vores test af iPhone 6S målt mod iPhone 6 finder vi ikke de store forbedringer. 6Séren bliver kun marginalt bedre, men forventes at koste 600 til 900 kroner mere end den nuværende sekser, som vi forventer vil blive billigere når 6Séren rammer det danske marked.

Tager man den forventede pris på iPhone 6S (6.300 kroner for 64GB udgaven) med i betragtning vil det nyeste æble i tiden fremover rase ned på listen over telefoner, som giver mest kvalitet for pengene. De øvrige mobilproducenter forventes i løbet af de næste 12 måneder, at smide flere og bedre mobiler ind på markedet.

At iPhone 6S sandsynligvis bliver et nyt salgseventyr for Apple er derfor et kæmpe paradoks. iPhone 6S vil ved lancering og de næste 12 måneder give meget lidt og stadig mindre kvalitet for pengene, og det gør 6Séren til en relativt dårlig mobil.

Forbedringerne fra iPhone model til iPhone model bliver stadig mindre samtidig som konkurrenterne bliver bedre på kvalitet og pris; Huawei angriber Apple på pris, Samsung angriber på kvalitet, mens Sony angriber frontalt på både pris og kvalitet – Apple slås nu på alle fronter og har alt at tabe!

iPhones har imidlertid popstjerne-status og dyb kærlighed gør åbenbart mange forbrugere blinde. Uanset hvor dårlig den næste iPhone reelt bliver, så spiller det ingen rolle for de mange som tydeligvis gladeligt betaler boxen for et produkt, som er dårligere og dyrere end mange andre telefoner på markedet.

Apple synes dog at være inde på et spor, som de andre mobilproducenter endnu ikke har skiftet ind på. Apple synes at være på vej væk fra at se mobilen primært som en telefon. iPhone 6S vil garanteret rette mere ind på indhold, tjenester og funktionalitet som f.eks; større/bedre/rigere Apps, personlige monitorerings-tjenester og betalingsløsninger.

Apple er efter min opfattelse i dag omringet af forskellige konkurrerende strategier. Apple er snart ude i en Perfect Storm fra Samsung, Huawei og Sony. Samtidig har Apple kva sin store markedsandel på især det vestlige marked alt at tabe.

Hvis Apple skal undgå at lave en Nokia, så bør de snarest lykkes med at gøre smartphonen til noget mere end internet og telefoni og/eller videreudvikle smartphonen, så den herefter bliver markant bedre fra model til model… At leve på mediehype alene er ikke en strategi, som er særlig levedygtig i længden.

 

 

Ny mobil? Jeg vil pt. helt klart anbefale to ting;

  • Vælg Samsung Galaxy S6 Edge, Huawei P8 eller Sony Xperia Z3 – De er bedre og billigere end både iPhone 6 og den kommende iPhone 6s!
  • Hvis du absolut må have en iPhone, så vent med at købe ny indtil iPhone 6S er lanceret og Apple har reduceret priserne på iPhone 6 – Så sparer du hvert fald 600 til 900 kroner på iPhone 6, som jeg klart anbefaler fremfor 6Séren!

 

Nicolas Fredriksen, for Mobil.nu & TelePrisTjek.dk

 

 

Ny Tjeneste: Lad teleselskaberne konkurrere om at give dig og familien det bedste tilbud på mobilabonnement, telefoner, bredbånd og Tv-pakker.