Rygter om iPhone 7 – Lancering, specs & priser?

Der spekuleres meget i navnet, - iPhone 7 eller iPhone 6SE - specs, priser og i lanceringsdatoen for den næste iPhone. Det eneste vi ved er, at der snart kommer en ny iPhone og at nettet er oversvømmet med løse rygter - Se de mest realistiske bud på den næste iPhone

Rygter om iPhone 7 – Lancering, specs & priser?

OPDATERET: iPhone 7 er nu lanceret. Se pris for iPhone 7, funktioner for iPhone 7, specifikationer for iPhone 7 og dansk lancering for iPhone 7.

 

(Artiklen er opdateret 8. august 2016) Lanceringen af næste iPhone, iPhne 6SE eller iPhone 7, nærmer sig og rygterne tager til – vi ser nærmere på de vigtigste rygter om næste iPhone.

Mange mener, at den næste iPhone ikke nødvendigvis kommer til at hedde iPhone 7, selvom det vil passe meget fint i rækken af iPhones – navnet skulle derimod blive iPhone 6SE. Bliver det tilfældet, så skal vi ikke sætte næsen op efter de store designforskelle sammenlignet med iPhone 6S.

 

Herunder kan du i øvrigt se vores video om rygter om iPhone 7, hvor vi vurderer, hvilke af de vigtigste rygter der holder mest vand:

 

iPhone 6SE med samme design – først designnyt med iPhone 7

Faktisk må vi forvente, at designet bliver stort set identisk og at Apple derfor sparer på krudtet til næste iPhone i 2017, hvor den har 10 års jubilæum. Det vil så betyde, at det irriterende udstikkende kamera på bagsiden stadig bliver noget, vi må døje med. Til gengæld kan vi sætte næsen op efter at antennestregerne øverst på telefonen forsvinder – det er i hvert fald et meget hårdnakket rygte, at det sker.

Tror vi på rygtet om, at næste iPhone bliver en iPhone 6SE? Ja, vi hælder faktisk mest til det – og så tror vi, at Apple sparer på designkrudtet til den iPhone der kommer i 2017 – hvor de har 10 års jubilæum og hvor de så rigtig kan give den gas med eventyrtallet 7.

 

Lightning EarPods i stedet for jackstik

Meget tyder dog på, at der kan komme en designændring på grund af ny funktion. Det står næsten helt klart mejslet ud, at næste iPhone får Lightning EarPods – altså headset med lightning-stik i stedet for det almindelige jackstik. Der findes i hvert fald videoer, der indikerer dette ret så voldsomt.

Det kan være irriterende at skulle have en adapter til ens nuværende headset med jackstik, men der er flere fordele ved Lightning stik til headset: Lossless digital lyd kan nemlig sendes gennem stikket og altså give bedre lyd.

Selve telefonen kan også give strøm til headsettet, hvis det kører på batteri – det er smart, så man ikke skal bekymre sig om, at headsettet løber tør for strøm.

Kraftigere batteri – men også bedre batterilevetid?

Det fører os så videre til et andet følsomt emne, når det gælder mobiler og ikke mindst iPhones. Nemlig batteriet. iPhone bliver ofte kritiseret for at have elendig batteritid – og får man mulighed for at lade sit lightning headset op direkte fra mobilen, så skal der altså et kraftigere batteri til.

iPhone 6S har batteri på 1.715 mAh. Rygterne siger knap 2.000 mAh til næste iPhone og selv om den nye A10 processor sammen med iOS 10 sikkert begge er godt batterioptimerede, så skal vi ikke sætte næsen op efter en bedre oplevet batteritlevetid.

Endelig iPhone med mindst 32 GB hukommelse?

Det er blevet diskuteret længe – hvorfor kommer Apple ikke med iPhone, hvor den mindste hukommelse er på 32 GB i stedet for 16 GB som nu? Man troede, det ville ske med iPhone 6S og også iPhone 6 og man tror nu også, det sker med med næste iPhone.

Faktisk tror man, at den mindste version af næste iPhone får 32 GB, så kommer der en med 128 GB (i stedet for 64 GB) og endelig kommer den største så med 256 GB. Apple sælger rigtig godt af 16 GB versionen, som mange åbenbart er godt tilfredse med, så jeg tror, de venter til 2017-generationen, inden de går videre på det.

 

Kameraet

Sidste rygte vi skal omkring er kameraet. Kameraet er efterhånden den vigtigste funktion på en mobil – og skal Apple have folk til at opgradere fra den nuværende iPhone til den kommende nye, så skal der ske noget på kamerafronten.

Rygterne siger, at Plus-versionen får dual kamera med begrænset optisk zoom. Dual kamera vil forbedre billedkvaliteten betydeligt og virker som næste logiske skridt for Apple.

Den almindelige version af iPhone menes at få optisk billedstabilisering, det har iPhone s6 plus i dag, og bedre sensor menes også at komme til.

 

 

Her under kan du læse de tidligere rygter vi har bragt om iPhone 7 / iPhone 6SE

 

Rygterne om iPhone 7 eller iPhone 6SE er blusset op og det selv om det ikke er så længe siden Apple sidst holdt koncert og fyldte de danske telebutikker med fans, som ryddede hylderne for iPhone 6S og 6S Plus.

Allerede nu til september forventer man, at den næste popstjerne lanceres. Om den skal hedde iPhone 7 eller iPhone 6SE vides ikke, men det er bare en mindre detalje, da kært barn ofte har mange navne.

Se også: Sammenlign priser på iPhone 6

Apple har imidlertid ikke for vane at bryde deres sæsonrelaterede traditioner og derfor er der et mønster, som jeg i det følgende kan hænge min hat på, når jeg her gætter med og kommenterer løse rygter.

“Jeg vil her forsøge at samle op og kommentere på de mest sandsynlige rygter om iPhone 7 og iPhone 6SE. Mine betragtninger bygger Apples egne traditioner og historik, samt mine egne vurderinger af hvilke løsninger (rygter), der virker mest realistiske”. Steen Jørgensen, Chefredaktør på Mobil.nu

 

iPhone 6SE lanceres i 2016, mens iPhone 7 forventes i 2017

Apple har aldrig lanceret en iPhone uden året efter at lancere en forbedret S-version. Derfor siger kalenderen nu, at der burde komme en iPhone 7. Men jeg tror mere på rygterne om, at iphone 6SE ser dagens lys og ikke iPhone 7, der først kommer i 2017, når Apple holder 10 års jubilæum for iPhone.

Det betyder, at der kun vil komme en mindre opdatering med iPhone 6SE –  hvert fald designmæssigt, hvor man forventer, at den kommer til ligne iPhone 6S rigtig meget.

Nogen designmæssige nyskabelser vil vi imidlertid ikke se i år.

Først med iPhone 7, som så kan forventes i 2017, vil vi se nyt design, innovative løsninger og nye funktioner.

Se også: De bedste smartphones på markedet lige nu

 

iPhone 6SE og iPhone 6S – Ens som to dråber vand

todråbervand iphone 6se

eller som to grønne æbler. Det vil ikke være på udseendet, at iPhone 6SE vil adskille sig fra iPhone 6 – med mindre kommer som iPhone 7. De to versioner vil sandsynligvis se ens ud, men de indre kvaliteter vil være forskellige og klart tale til fordel for iPhone 6S
Nedenfor har jeg beskrevet de indre kvaliteter, som jeg forventer ved iPhone 6SE.

 

Hurtigere processor

a9

Processoren i iPhone 6S og 6S Plus hedder A9 og siden alle versioner af iPhones altid er blevet en smule hurtigere, kan vi konkludere, at processoren i iPhone 6SE og 6SE Plus kommer til at følge den numeriske kronologi og hedde A10, og være lidt hurtigere og mere effektiv end den nuværende processor.

 

Bedre kamera

Der går mange rygter om kameraet og alle går i retning af, at kameraet bliver bedre. Men på hvilken måde kameraet forbedres, er der mange spredte bud på. Efter min overbevisning er det mest realistisk at kameraet får en lavere blænde og dermed tager mere lys ind. Mere lys giver bedre og mere detaljerige billeder.

En del rygter antyder også et dual-kamera, der skulle give DLSR-lignende billedkvalitet. Det er noget, som vi tror Apple arbejder på og som vi har set forsøg på hos andre mobilproducenter – et dual-kamera forventer vi at se i Phone 6SE Plus og vil så blive standard i iPhone 7 og kommende generation af iPhone.

Et andet rygte, som udspringer af dual-kamera rygtet, går på, at iPhone 6SE Plus også får optisk zoom. Vel, svarene må hænge i luften til vi får det at se til Apple Event 2016. iPhone 6SE får optisk billedstabilisering og lidt lavere blænde, men først med iPhone 7 i 2017 kommer dual kamera i 4,7 tommer udgaven.

Se også: Top 10 bedste kameramobiler lige nu

 

iPhone 6SE med safirglas? Nej, først med iPhone 7

safirglas

Jeg forventer, at skærmens opløsning, lysstyrke og type forbliver uforandret.  På iPhone 6S og 6S Plus er det i dag kun fingeraftrykslæseren og kameraoptikken, der er af safirglas, men måske vi kommer til at se safirglas på selve skærmen med iPhone 6SE. Dog tror jeg mere på, at iPhone 7 får safirglas som første mobil fra Apple i 2017.

Påstanden om heldækkende safirglas bygges på Apples dialog med Foxconn, som angiveligt skulle være meget interesserede i at levere safirglas til brug for iPhones, men da det vil være en rigtig god og stor nyhed med safirglas på iPhone, så tror jeg mere på, at det vil komme til iPhone 7.

 

Længere batterilevetid

batteriiphone

En bedre processor vil trække mindre på batteriet. Det er altså ikke tale om, at selve batteriet bliver forbedret, men man kan sige at iPhone 6SE vil køre længere på batteriet. Længere batterilevetid lyder måske ikke prangende, men det vil blive en kærkommen kvalitetsforbedring i iPhone-brugernes hverdag. Det helt stor spring på batteritfronten tror jeg først kommer med iPhone 7 i 2017.

Se også: Telefoner med længst batteri levetid

 

32 GB Harddisk og 2 GB RAM

Man har lov at håbe, men jeg kan kun gisne. Apple vil vinke farvel til 16GB-versionen, som efter min mening er alt for lille til en High-End Smartphone, og etablere iPhone 6SE 32 GB, som udgaven med mindst lagerplads.

Apple har gjort det muligt at lave apps til iOS, der er op til 4 GB store mod tidligere 2 GB. En iPhone 6SE med 16 GB vil derfor ikke kunne rumme mange apps, hvis de er i denne størrelsesorden.

Jeg håber også, at der er hold i rygterne om, at arbejdshukommelsen får sig et løft fra 2 GB RAM til 3 GB RAM – Mere RAM og en bedre processor (A10) vil gøre iPhone 6SE til en super hurtig smartphone.

 

iOS 10

ios 10 iphone ipad

 

Også hvad angår operativsystemet har Apple solide traditioner. Apple har som regel altid lanceret en ny version af iOS idet nye iPhone-modeller eller S-versioner er blevet lanceret.

Det sker helt sikkert også i forbindelse med lanceringen af iPhone 6SE, hvor jeg klart forventer, at også iOS 10 bliver introduceret. Apple har allerede lanceret iOS 10, der er ude i betaversioner og kommer så i fuld version sammen med den næste iPhone.

Det ser faktisk ud til, at der kommer nogle rigtig spændende nyheder med iOS 10. iOS 9 gik mere ud på at rette fejl og forbedre daværende løsninger og dermed optimere brugerglæden. Denne gang kommer der funktioner som flere mulighede rmed 3Dtouch, man kan slette native Apple-apps og der er bedre og mere praktiske løsninger til billeder, musik, beskeder og så videre.

 

Lancering af iPhone 6SE

Det er herligt med traditioner, især når løse rygter ikke kan bruges til noget. Derfor er det med holdepunkt i den historiske empiri og hårdnakkede rygter, at jeg tipper – start September 2016 – som den mest sandsynlige lanceringsdato for iPhone 6SE.

Hele rammen for lanceringen af iPhone 6S vil være et storslået Apple Event 2016, som vil kaste glans og garanteret skabe et Mega Medie Hype om Apples selvudnævnte verdens-Hit, iPhone 6SE og iPhone 6SE Plus

 

 

Prisen på iPhone 6SE

Grundet udviklingen i Dollar/Euro kursen er prisen på iPhones generelt steget meget i Danmark. Prisen på iPhone 6S Uden abonnement steg for eksempel sidste år i gennemsnit med 500 kroner.

Hvis kursrelationen mellem Dollar/Euro holder sig til september 2016 kan vi forvente, at iPhone 6SE 32 GB Uden Abonnement vil få en vejledende udsalgspris på omkring 6.000 kroner, mens prisen på 6SE Plus versionen vil være fra 6.699 kroner og op.

Prisen på iPhone 6SE ved teleselskaberne vil imidlertid være meget forskellige og afhænge af hvilke mobilabonnementer, teleselskaberne vælger at binde kunderne til. Generelt gælder det; Jo bedre pris på iPhone 6SE, des dyrere vil prisen på mobilabonnementet også være.

Se også: Sammenlign priser på de mest populære telefoner

 

Afsluttende kommentarer

Vi vil i tiden frem til lanceringen af iPhone 6SE følge med og kommentere på kvalificerede rygter. Hvis du selv har holdninger til den næste iPhone, så del dem gerne med os andre i kommentarfeltet nedenfor.

 

 

Opfølgning af sagen

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 8/8/2016 bragte vi en artikel der drejer sig om Lightning EarPods til iPhone 7 lækket i ny video – Følg det videre forløb her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.