Analytiker: iPhone 7 får 32 GB som minimum

En analytiker mener at vide, at iPhone 7 får 32 GB som minimum hukommelse.

Analytiker: iPhone 7 får 32 GB som minimum

I månederne op til lanceringen af iPhone 6S spekulerede mange i, at Apple nu endelig ville komme med 32 GB som mindste hukommelse. Sådan blev det ikke, da Apple ingen problemer havde med at give køberne 16 GB som mindste størrelse. Med iPhone 7 i horisonten starter spekulationerne så igen.

Det er en analytiker fra IHS Technology, et kinesisk analysefirma, der mener at vide, at Apple nu endelig lytter til kritikken fra tech-medier, der ikke mener, at det er rimeligt med kun 16 GB i en mobil uden plads til hukommelseskort. Styresystemet iOS optager cirka 4 GB af pladsen., så reelt er der kun 12 GB ledig plads til brugeren.

Se også: Den billigste iPhone 6S

Mere hukommelse i iPhone 7 kan være godt og skidt

Analytikeren hedder Wang og han skriver, at den nye iPhone får 2 GB RAM og ROM-hukommelse, der starter ved 32 GB. Selvom det vil være et rigtig godt træk med minimum 32 GB hukommelse set med forbrugerens øjne, da for eksempel apps og spil bliver større og større, så vil det formentlig også betyde, at det bliver dyrere at få fingre i en iPhone.

Apple har hidtil haft stor succes med at sælge iPhones med 16 GB, da de er de billigste og bliver 32 GB minimum, så kan man frygte, at den billigste iPhone bliver dyrere. På den anden side er Apple også lettere presset på iPhone-salget, så måske de vil benytte sig af lejligheden til ganske enkelt at give brugerne lidt mere for pengene og bibeholde den nuværende pris for iPhone 6S på 5.800 kroner.

Se også: Rygter om iPhone 7

 

Flere nyheder om emnet

Der er kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 26/5/2016 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med artiklen; Apple klar til at afsende 80 millioner iPhone 7 og 7 Plus – trods fald i salget – Artiklen kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..