iPhone 7 klar til salg 16. september
Forleden kunne serie-lækkeren Evan Blass fortælle, at iPhone 7 bliver lanceret den 12. september. Det er der i sig selv intet usædvanligt i, da Apple ofte lancerer ny iPhone i september.
Nu kan han så også fortælle, at iPhone 7 vil være klar til salg allerede den 16. september.
Just to clarify, this refers to the retail release, not the launch event. To be even more specific, it should happen on Friday, Sept. 16th.
— Evan Blass (@evleaks) 23. juli 2016
Det er der sådan set heller intet overraskende i, da Apple altid har haft den strategi, at kunne starte salget af den nyeste iPhone kun få dage efter lanceringen.
Det er dog kun på de helt store markeder, at iPhone 7 vil være til salg så hurtig, blandt andet i USA, Kina, Tyskland, England og Australien. Sådan plejer det i hvert fald at være. Lande som Danmark kommer så med i anden bølge typisk en uge eller to senere.
Se også: Nyheder om iPhone 7