Apple opkøber firma med speciale i ansigtsgenkendelse – nu får rygter om iPhone 8 for alvor næring
The Israeli Times bringer historien om en købsaftale mellem Realface og Apple – en aftale, der dog ikke er offentliggjort endnu fra officiel side.
RealFace arbejder med teknologi inden for ansigtsgenkendelse og det har jo særlig interesse her op til lanceringen af iPhone 8 til efteråret.
Se også: Test af iPhones
Opkøb af RealFace puster til rygter om iPhone 8
RealFace fortæller på deres LinkedIn profil, at de tilbyder høj sikkerhed og og friktionsløs ansigtsgenkendelse på alle platforme – de har allerede en app, der hedde Pickeez, der kan vælge det bedste billede ud fra en rækker billeder.
En historie som denne sætter selvfølgelig nogle rygter i gang om, hvorvidt vi får denne teknologi at se på den kommende iPhone 8. Vi er ret sikre på, at hjemmeknappen forsvinder på fronten af iPhone 8, hvilket betyder, at TouchID også skal laves om.
Alle rygter har indtil videre tydet på, at Apple vil lægge TouchID ind i skærmen – det vil nu nok være endnu smartere, hvis man blot behøvede at kigge på sin telefon for at låse den op. Nogle medier, for eksempel KGI Securities, en pålidelig kilde til Apple rygter, har antydet, at iPhone 8 ville være i besiddelse af en form for ansigtsgenkendelse. Denne historie vil helt sikkert puste mere liv i det rygte.
Se også: Sammenlign priser for iPhone
Ikke nyt at kunne låse telefon op ved at kigge på den
Det er som sådan ikke noget nyt at skulle kunne låse sin telefon op ved at kigge på den. Senest så vi i 2016, at Samsung Galaxy Note 7 kunne scanne ens iris og dermed låse telefonen op.
Vi var ikke helt begejstrede for denne funktion, da den bestemt havde sine mangler, men ideen om en fremtid, hvor dette fungerer upåklageligt, er hvad enhver – hvis man da interesserer sig for den slags – drømmer om.
Se også: Rygter om iPhone 8
Ansigtsgenkendelse som alternativ metode på iPhone 8 – ikke den eneste
Vi håber da, at Apple har ansigtsgenkendelse klar til iPhone 8 og måske endda – og forhåbentlig – kan gøre det bedre end Samsungs Galaxy Note 7.
Det virker mest realistisk, at ansigtsgenkendelse til oplåsning af telefonen bliver en alternativ metode til mere almindelig oplåsning på iPhone 8. Det virker lidt risikabelt pludselig kun at have ansigtsgenkendelse som eneste metode til at låse telefonen op.
Se også: Nyheder om iPhone 8
Seneste nyt i fortællingen
Næste interessante historie om sagen kom frem. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 20/2/2017 fulgte vi op med et indlæg med tematikken Sådan skjuler Apple nye iPhones der testes i den virkelige verden – Næste artikel om temaet finder du her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.