Troværdig kilde: iPhone 8 ikke klar til salg til september
Diskussionerne er gået frem og tilbage er – hvornår bliver iPhone 8 lanceret? Få har ment, at Apple ville komme med telefonen til september, som det lidt er blevet en tradition for dem. Men de fleste analytikere har være enige om, at telefonen først ville komme senere på efteråret.
Se også: Priser på iPhone
Website: iPhone 8 klar tidligst til oktober
Nu er den japanske hjemmeside MacOtakara kommet med nye oplysninger. Stemmer de, bliver det først senere på året, vi kan komme til at stifte nærmere bekendtskab med iPhone 8.
De bygger deres påstand på, at den japanske leverandørkæde viser, at iPhone 8 umuligt kan komme så tidligt som september. De peger i stedet på et tidspunkt mellem oktober og december.
Se også: Anmeldelse af iPhone
iPhone 8 i begrænset oplag
Samtidig bekræfter MacOtakara-rygtet tidligere påstande om, at Apple vil slippe et begrænset antal telefoner til at begynde med. Det vil uden tvivl få hypen til at eksplodere omkring den nye iPhone 8 og vi kan forvente enorme køer foran al verdens iPhone-salgssteder.
MacOtakara skriver også, at iPhone 8 ikke nødvendigvis får Touch ID, da telefonens bagside ikke har et hul til sensoren. Dette passer godt sammen med de oplysninger, som Ming-Chi Kuo tidligere har udtalt om, at Apple i stedet satser på ansigtsgenkendelse som sikkerhed i iPhone 8.
Men udover ansigtsgenkendelsen lader Apple også til at have gang i andre metoder til at låse sin telefon op. Ifølge MacOtakara arbejder Apple på at forbedre Rise to Wake-funktionen, uden dog at give os flere detaljer om den sag.
Se også: Guide til iPhone
MacOtakara er pålideligt website
Kan man så tro på disse rygter? MacOtakara plejer faktisk at have ret i deres udtalelser. I sin tid var netop MacOtakara først ude med oplysningen om, at der ikke ville være noget høretelefonsstik i iPhone 7. Så det er ikke helt usandsynligt, at de også har ret denne gang, i hvert fald i nogle af deres punkter.
Nu må vi bare vente og se hvilke.
Se også: Rygter om iPhone 8
Seneste tilføjelse i sagen
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 26/7/2017 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring iPhone SE 2 klar til august? – Den videre historie om temaet finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her.