iPhone 8 kan blive billigere end forventet
De fleste forventer nok, at Apples kommende iPhone 8 bliver en dyr historie og dyrere end iPhone 7 s og 7s Plus, der også kommer senere på året. Der har været rygter om en pris på op mod 1000 dollars for en iPhone 8. Men det kan vise sig, at den bliver en hel del lavere.
Steven Milunovich, analytiker hos USB, har i en besked til en klient sagt, at startprisen kan komme til at ligge omkring 870 dollars. Det er i så fald 128 GB-versionen af iPhone 8 der er tale om, da der efter sigende ikke kommer en version med 32 GB.
Se også: Bedste pris på iPhone
1.070 dollars for den store iPhone 8
Vil man have 256 GB-versionen, må man ifølge Milunovich punge ud med 1.070 dollars, hvilket altså passer med tidligere rygter om en pris på over 1000 dollars, der ellers ses som lidt af en magisk grænse for, hvad man kan tage for en mobil.
At en 128 GB-iPhone 8 vil kunne fås for 870 dollars er dog stadig godt nyt og passer bedre sammen med de priser, man forventer for iPhone 7s og 7s Plus. iPhone 7-modellerne lå på henholdsvis 650 og 770 dollars for 32 GB-versionerne.
Milunovich mener samtidig, at iPhone 8 vil stå for 45 procent at salget næste år. Det skal være med til at gøre det muligt for Apple at højne gennemsnitsprisen for en iPhone. Hans regnestykke med iPhone 8 som 45 procent af salget vil kunne for gennemsnitsprisen op på 730 dollars.
Se også: Test af iPhone 8
iPhone 8 til september
Vi regner med, at Apple vil præsenterer deres 2017-modeller i september med en lancering ikke længe efter. Indtil da vil dette formentlig ikke være sidste gæt på en pris for de kommende iPhones. I hvert fald indtil kineserne kommer med de sædvanlige lækkede priser.
Se også: Nyheder om iPhone 8