Kan iPhone SE klare den berygtede bøje-test?
Den er berygtet, mange telefoner har været den igennem for at se, om producenten er sprunget over, hvor gærdet er lavest i forhold til at gå på kompromis med konstruktionen af deres produkt. Det er bøje-testen, vi taler om. Nu skal Apples nye 4-tommer – iPhone SE – igennem det samme som sine forgængere.
Bag testen står EverythingApplePro, og de tjekker iPhone SE, Apples nye vidunderbarn, for at se, hvordan den klarer sig, når den bliver presset i bøjetest.
Vi vil ikke afsløre noget, andet end at resultatet er meget interessant.
Se også: Priser for iPhone SE
iPhone SE er en kraftfuld mobil
Der er ikke sparet på kræfterne i iPhone SE sammenlignet med sine søskende med større skærme. Dette kan vi takke chippen A9 SoC. Men der er andre fordele ved SE, som sensoren i kameraet bagpå der er på 12 megapixel og kører 4K-optagelser, som var det en leg.
Der har også været talt meget om den forbedrede batteritid, man får med SE i forhold til 6S, selvom det selvfølgelig kommer an på, hvad du bruger den til. Det er nok især den noget mindre skærm, der sikrer den en god batteritid.
Apple vil også gerne have, at vi ser godt ud, så selfie-kvaliteten er blevet forbedret og støjen formindsket. De har gjort det ved at gøre skærmen tre gange lysere, når du tager et selfie, så billedet bliver mere virkelighedstro, og du behøver ikke bekymre dig om kvaliteten.
Se også: Test af iPhone SE
Hvis vi skal vende os mod opkoblingerne, har iPhone SE en 802.11ac trådløs adapter, der gør den tre gange hurtigere end forgængeren 5S. Vi har også fået en ny funktion, Wi-Fi opkald, og skal du bruge Apple Pay, kan du benytte telefonens NFC chip. Touch ID finder vi i hjemknappen, og Bluetooth 4.2 er sørme også med.
Men hvordan står det så til med prisen? For 3.699 kroner får du 16 GB-versionen, og du må slippe 4.599 kroner for versionen med 64 GB.
Se også: Nyheder om iPhone SE