iPhone SE Plus udskudt til andet halvår 2021
For få dage siden annoncerede Apple iPhone SE 2020. Det er deres nye billigere iPhone-model med en lidt større 4,7 tommer-skærm end den originale iPhone SE. Udover den allerede annoncerede model har der også været rygter om, at Apple kunne have en større version af iPhone SE 2020 på vej. Nemlig iPhone SE Plus.
iPhone SE Plus på kommer – men bliver forsinket
De første rygter om Plus-modellen nævnte, at den efter planen skulle komme om et års tid, i første halvdel af 2021. Nu siger analytiker Ming-Chi Kuo noget andet.
Ifølge Kuo er SE Plus blevet forsinket og kommer i stedet i anden halvdel af 2021. Historien melder ikke noget om årsagen til forsinkelsen. Dog ser det altså ud til, at man må vente lidt længere, hvis det var netop den telefon, man havde udset sig.
Se også: Test af iPhone SE
Større og med full-screen skærm
iPhone SE Plus skal som nævnt have en lidt større skærm end iPhone SE, formentlig enten en 5,5 tommer skærm eller en 6,1 tommer skærm. Den skulle have full-screen design som Apples nuværende iPhones. Den får dog ikke Face ID, men skal i stedet have Touch ID i on/off-knappen på siden af telefonen.
Det er endnu uvist, om iPhone SE Plus skal erstatte iPhone SE næste år, eller om den skal fungere som et supplement til SE-familien. Apple har tidligere haft stor succes med de lidt mindre modeller som iPhone XR og iPhone 11. Selvfølgelig også med den originale iPhone SE. Den nye iPhone SE 2020 er meget lokkende for mange med sin markant lavere pris på blot 3.700 kroner. Vi forventer et stort et hit. Du kan tjekke aktuelle priser på iPhone SE 2020 her.
Umiddelbart er det lidt svært at se, hvor iPhone SE Plus skal byde ind med noget ekstra i forhold til de andre nuværende iPhones. Får den skærm på 6,1 tommer vil den kannibalisere på en model som iPhone 11. Uden en funktion som for eksempel Face ID bliver den dog formentlig lidt billigere.
Se også: Nyheder om Apple