iPhone X (10) er klar til salg og levering den 3. november – dette vil vi se på
iPhone X (10) røg til preorder i fredags og er klar til levering og rigtig salg fredag den 3. november og vi kender allerede prisen nu, der starter fra cirka 8.900 kroner. Her er de funktioner og sager, vi vil se nærmere på i test og anmeldelse af iPhone X (10) vil vi se nærmere på.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Test og anmeldelse af iPhone X (10)
Vi kender allerede nøglefunktionerne og basis-specifikationerne på iPhone X (10), men gode – eller dårlige for den sags skyld – specifikationer på papir behøver ikke nødvendigvis betyde, at man får en tilsvarende oplevelse i praksis. Mange ting kan lyde besnærende eller skuffende, når man læser om dem, men når man så prøver dem i praksis kan de overraske både positivt og negativt.
Nogle af de ting, vi vil se nærmere på ved vores første test og anmeldelse af iPhone X, er følgende:
Design og skærm: Apple sælger iPhone X på at være 100 procent skærm på fronten, hvilket dog langt fra passer. Knap 83 procent af fronten er skærm, hvilket trods alt er meget mere end på iPhone 8, hvor det er omkring 66 procent af fronten, der er skærm. Den større skærmflade betyder, at skærmen kan presses op på 5,8 tommer samtidig med at selve telefonen er mindre end iPhone 8 Plus med skærm på 5,5 tommer.
Skærmen er af typen Super AMOLED og burde betyde en bedre skærmoplevelse end hidtil på en iPhone.
Se også: Priser på iPhone X med abonnement
Kamera: iPhone X får dual kamera med 12 megpixel med blænde F/1.8 på det ene og F/2.4 på det andet og med OIS – på papiret stort set det samme som på iPhone 8. Dog får den 2 x optisk zoom. Vi kommer selvfølgelig til at teste kameraet i iPhone X for at se, om det er bedre end i den billigere iPhone 8 Plus.
Batteriet: En mobil med skærm på 5,8 tommer med høj opløsning kombineret med et batteri på 2.716 mAh er normalt ikke godt. iOS 11 og A11 Bionic skulle være mere batterivenligt, så det bliver spændende at se, om batteriet i iPhone X kan holde til en hel dag. iPhone 8 og 8 Plus har lynopladning, men det fungerer ikke med den oplader, der følger med i æsken – man skal selv købe en oplader, der understøtter dette.
Spørgsmålet er, om man også skal det med iPhone X – til en pris fra 8.900 kroner vil det næsten være for tarveligt, hvis man skal det.
Face ID: Hovedfunktionen, (hø-hø) er Face ID, som er en større ændring af brugen af iPhone. Touch ID til fingeraftryk er væk og i stedet skal man enten logge ind ved at scanne ansigtet eller ved at bruge almindelig kode. I vores test og anmeldelse af iPhone X vil vi teste Face ID i alle mulige situationer og under forskellige lysforhold for at vurdere, om den fungerer og er bedre eller mindst lige så god som Touch ID.
AR: Augmented reality ser Apple selv om en rigtig vigtig del i smartphone-oplevelsen i fremtiden. Det bliver interessant at se, hvilke tjenester og apps der er klar til iPhone X og om AR fungerer på iPhone X. Vores gæt er, at der stadig er tale om en gimmick-funktion, men mon ikke Apple forsøger at line noget op, der kan vise fremtidsperspektiverne ved AR.
Pris: iPhone X har en pris fra 8.900 kroner med og uden abonnement. Den dyreste version med 256 GB har en priser på 10.250 kroner. Så høj en pris er vi i forvejen meget skeptisk over for – det var vi også over for Samsung Galaxy Note 8 til en pris på 7.499 kroner. Vi glæder os til at kunne konkludere, om iPhone X er pengene værd.
Se også: De største rabatter på iPhone X
Forudbestilling og salgsstart for iPhone X
iPhone X er som sagt allerede røget til presale og den kan forudbestilles hos de fleste danske teleselskaber – dog skal man forvente, at man komme på venteliste. Ventetiden er op mod 6 uger > sammenlign priser på iPhone X.
Du kan læse vores fulde og grundige test af iPhone X, så snart vi får fingre i den her på mobil.nu.
Se også: Nyheder om iPhone X