iPhone X kan komme i gigantisk udgave i år
Apple-stifter Steve Jobs afviste inden han døde i 2011, at folk gad løbe rundt med en stor mobil og han holdt fast i, at iPhone ikke skulle have en større skærm end de her 4 tommer, som iPhone lå på inden Jobs alt for tidlige død i 2011.
Meget er dog sket siden dengang og siden er der kommer iPhones med både 4,7, 5,5 og 5,8 tommer skærme. Noget tyder på, at vi har en endnu større skærm i vente på iPhone.
Se også: Bedste pris på iPhone X
iPhone X med skærm på 6,5 tommer
I et notat fra RBC Capital Markets vurderer analytiker Amit Daryanani, at Apple kommer med to OLED-iPhones i 2018 under navnet iPhone 9 og en billigere iPhone med LCD-skærm. Altså tre nye iPhones, som også den anerkendte analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Securities har spået.
Amit Daryanani mener dog også at vide, at Apple kommer med en ny udgave af iPhone X og at den vil få en skærm på hele 6,5 tommer. Denne udgave af iPhone X skulle hedde iPhone XS Plus. Der er ingen gisninger om prisen på denne store iPhone X. Formentlig bliver den ikke billigere end den nuværende iPhone X med skærm på 5,8 tommer, der koster fra 8.899 kroner.
Se også: Anmeldelse af iPhone X
Salgsdyk på 33 procent
Daryanani forventer ellers, at Apple vil producere mellem 80-90 millioner iPhones i andet halvår 2018, en fald på op mod 33 procent sammenlignet med forventningerne for et år siden.
Se også: Nyheder om iPhone X