iPhones kan få anden antenne næste år
De seneste år har Apple måtte tage imod meget kritik for de høje priser på iPhones. Selv grundmodellen er nu oppe tæt på 10.000 kroner, når vi taler iPhone Xs Max. Der kan dog være godt nyt på vej i den forbindelse, så priserne ikke stiger til næste år, når 2019s iPhones kommer på markedet.
Ny antenneteknik i iPhone kan stoppe prisstigning
Det er den kendte analytiker Ming-Chi Kuo, der i en investor-note skriver, at Apple kan have planer om at bruge en anden antenneteknologi, der skulle være med til at reducere omkostningerne. Det kommer nok ikke til at betyde billigere iPhones, men måske at telefonerne i hvert fald ikke bliver dyrere. Bare det er jo et fremskridt.
I dag bruger Apple seks Liquid Crystal Polymer (LCP) antenner i sine iPhones. Ifølge Kuo kan det altså blive anderledes næste år, og Apple kan i stedet vælge at bruge en kombination af LCP og Modified Polyimide (MPI) teknologi. I så fald bliver det to LCP-antenner og fire MPI-antenner.
Se også: Mobiltelefoners sar-værdi
Bedre eller dårligere antenne?
Tilsyneladende er LCP-antenner sværere og mere besværlig at producere, hvorimod MCP er lettere at have med at gøre. Det betyder også, at Apple kan hyre flere producenter til at producere antenner for dem, hvilket gør det lettere for dem at få komponenter nok. Forhåbentlig kommer til ikke til at få nogen konsekvenser for telefonens ydeevne, men det er ikke noget, vi ved noget om på nuværende tidspunkt.
En ting står i hvert fald klart og det er, at antennekvaliteten på iPhone gennem årene har været blandt de dårligste.
Se også: Mobiltelefoner med bedst antenne
Opfølgning af sagen
Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 13/11/2018 fik historien nyt liv med nyheden; Apple advarer om alvorligt iPhone-problem – og ikke bare på få enheder – Læs her. Seneste nyt om tematikken finder du her.