Kæmpetest: Apple iPhone 4S
_s. 11 Konklusion_
Konklusion
Nu har jeg i testen næsten udelukkende talt om det unikke ved iPhone 4S og ikke så meget om nyhederne i styresystemet iOS 5, der også kommer til iPhone 4 og 3GS til gode.
Eftersom Apple lader til at opdatere iPhone gennemgribende hvert andet år, kan iPhone 4S jo virke som et lidt usmart køb, da de største forbedringer og nyheder findes i iOS5.
Kameraet er den største forbedring ved iPhone 4S, eftersom Siri, når nyhedens glæde har lagt sig, mister en stor del af funktionaliteten, eftersom hun ikke forstår dansk.
Samlet viser en sammenligning mellem iPhones 4S og andre topmodeller fra konkurrenterne dog, at iPhone 4S er på samme niveau.
Med tanke på udviklingstakten i branchen bør Apple dog spørge sig selv, om samme konklusion vil gælde hele det kommende år, hvis det kommer til at vare lige så længe, inden vi får iPhone 5 at se, som det tog at få iPhone 4S ud på markedet.