Kommende iPhones kan få sensor-shift billedstabilisering

iPhone 12 Pro og kommende iPhones får sensor-shift billedstabilisering, der giver bedre stabilisering af video og billeder - også på ultra vidvinkel billeder.

Kommende iPhones kan få sensor-shift billedstabilisering

I dag har man mulighed for at benytte optisk billedstabilisering på sin iPhone. Det betyder, at der inde i hver linse sidder en stabilisator, der hjælper til med at stabilisere det hele, når man fotograferer eller filmer. Stabilisatorerne kompenserer for de bevægelser, man laver, der ellers skulle gøre billedet eller filmen rystet og uskarpt.

Der kan dog komme endnu bedre boller på suppen med næste generation af iPhones.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

Sensor-shift billedstabilisering i iPhone 12

Et nyt rygte fra MacRumors, der er baseret på en research note fra analytiker Ming-Chi Kuo, fortæller, at næste generation af iPhones kan få sensor-shift billedstabilisering i stedet. Der findes nemlig flere forskellige former for billedstabilisering.

Dels er der digital billedstabilisering, der benytter software til at kompensere for rystelser og bevægelser. Dels er der optisk billedstabilisering, hvor stabilisatoren er inde i selve optikken. Og dels er der sensor-shift billedstabilisering, hvor stabilisatoren sidder i sensoren. De har alle fordele og ulemper, men i dette tilfælde kan en sensor-shift billedestabilisering betyde, at ultravidvinkel-sensoren også kan få billedstabilisering.

Se også: Find billig iPhone 11

 

Men kun i iPhone 12 Pro

Kuo skriver dog, at det kun er 6,7-tommer modellen, der kommer til at få denne funktion. Det er den mest avancerede og dyreste af de kommende iPhones.

Derimod forventes det, at alle modeller i 2021 kommer til at få sensor-shift billedstabilisering.

Se også: Nyheder om iPhone 

Seneste tilføjelse til sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. katrine fortsatte fortællingen. d. 23/3/2020 dykkede vi igen ned i emnet med artiklen Bank of America: Coronavirus betyder forsinkelse af iPhone 12 og 9 – Den kan læses her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..