Billeder: Apple prøver at sætte low light kameraet i iPhone i godt lys
Det er altid lidt kikset, når det producent selv forsøger at overbevise folk om hvor godt kameraet er i deres mobiltelefoner. De lover altid, at disse super flotte billeder lige er skudt lidt løst fra hoften uden nogen former for hjælpemidler.
Se også: Bedste pris på iPhone uden abonnement
Shot on iPhone – billeder i mørke
Nu forsøger Apple så med en ny Shot on iPhone-kampagne for low light teknikken i iPhone 7 for at overbevise os om, at iPhone 7 altså tager nogle rigtig flotte billeder, selvom man bruger kameraet i omgivelser med svagt lys.
Nu behøver Apple så heller ikke være flove over iPhone 7’s evner til at tage billeder i lyssvage forhold, da den faktisk klarer sig godt. Det kan du se i vores test af iPhone 7, men den er dog ikke den bedste.
iPhone 7 har blænde F/1.8, hvilket er rigtig fint – sammenlignet med iPhone 6S skulle den tage 50 procent mere lys ind på billederne.
Se også: Anmeldelse af iPhone 7
iPhone 7 billeder i galleri
Alle de billeder, du kan se i galleriet øverst i artiklen, blev taget på én nat – den 5. november 2016 – af en flok udvalgte iPhone-fotografer rundt om i verden, lige fra arktiske ishuler og indonesiske vulkaner til to klubber i Johannesburg og hustage i Shanghai.
Fælles for dem er, at de i følge Apple alle er taget under mørke forhold.
Se også: Nyheder om iPhone