Den mest populære mobil er ikke iPhone 7 eller en Galaxy-mobil

Den lille rappe iPhone SE er mere populær i guds eget land end de store iPhones eller Samsung-mobiler, det viser ny undersøgelse.

Den mest populære mobil er ikke iPhone 7 eller en Galaxy-mobil

Hvilken mobil er den mest populære? Det har man undersøgt på det amerikanske marked og det er hverken den nyeste iPhone 7 eller Galay S8.  I stedet er det faktisk Apples mindste telefon, der løber med den ære. Det viser resultatet af den seneste American Customer Satisfaction Index undersøgelse.

Se også: Den billigste iPhone SE

De mest populære telefoner

Det er naturligvis iPhone SE, vi taler om. Den er mere end et år gammel og er mindre end stort set alle andre smartphones lige nu. Men efter at have spurgt over 36.000 kunder, scorede iPhone SE 87 af 100 point og løb med en snæver førsteplads foran Samsungs Galaxy S6 Edge+ og iPhone 7 Plus begge med 86 point.

Fjerde- og femtepladsen går til Galaxy S6 Edge med 85 point og Galaxy S7 med 84 point. Leder man efter iPhone 7, skal man lidt længere ned ad listen til nummer ni, hvor den ligger med 83 point.

Se også: Test af iPhone SE

 

Kunderne spurgte selv til en lille iPhone

Faktisk er vi ikke så forundrede over iPhone SEs flotte resultat. Den er selv et resultat af kundernes ønske om en iPhone i mindre format, det vil sige 4 tommer som den gamle iPhone 5. Alligevel er der intet udeladt præstationsmæssigt, hvor den kan det samme som iPhone 6. At prisen også er en ganske anden, end den man må punge ud for iPhone 7, tæller også med.

Se også: Sammenlign priser på iPhone SE

Ny iPhone SE på vej

Næste spørgsmål bliver måske, om dette resultat kan tænkes at få indflydelse på Apples kommende telefoner. Vi skal nok ikke forvente, at de skipper deres store topmodeller. Forventningerne til iPhone 8 er skyhøje, det er trods alt 10 års jubilæumsmodellen. Samtidig kommer også iPhone 7s o 7s Plus med de sædvanlige mindre opgraderinger.

 

På den anden side ville det jo være dumt at Apple ikke at udnytte iPhone SEs popularitet og gentage succesen og der er da også rygter om, at der er en opgraderet version af iPhone SE på vej. Det bliver spændende at se, om den lægger sig op af specifikationerne på den kommende iPhone 8 eller iPhone 7/7s.

Se også: Nyheder om Apple

Temaets videre forløb

Vi måtte absolut følge op på denne historie. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 26/5/2017 publicerede vi en artikel omkring iPhone 8 kan blive billigere end forventet – Historien kan læses her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..