apple logo

Billeder afslører: Apples nye hedder iPhone X

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Apple har et event den 12. september – i morgen – hvor de afslører den nye iPhone 8. Selvom det er lige om lidt, kommer der stadig rygter og lækkede oplysninger.

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

iPhone 8 kommer i version der hedder iPhone X

Ifølge de nyeste lækkede billeder kommer den nye iPhone faktisk ikke til at hedde iPhone 8, men derimod iPhone X.

Rygtet stammer fra LetsGoDigital, der har lagt et billede ud af en iPhone-æske, hvor der er trykt iPhone X på siden. Æsken var sendt til en unavngiven hollandsk operatør, men der skulle efter sigende være tale om en af de store operatører i Holland. Billedet er siden blevet fjernet, så det er ikke længere muligt at se det.

Se også: Den billigste iPhone

10-års jubilæum – iPhone X

Vanen tro har Apple ikke bekræftet noget som helst, men billedet virker troværdig, og navnet iPhone X er jo heller ikke helt i skoven med tanke på, at det er 10-års jubilæum for iPhonen, og at X jo er romertal for 10. Det er heller ikke første gang, iPhone X er dukket op som muligt navn for den kommende iPhone-model. Den ofte pålidelige lækker Evan Blass har også nævnt muligheden og det samme har en anden hollandsk kilde, websiden iCulture.

Nu er der heldigvis ikke så mange timer tilbage, før vi finder ud af, hvilke rygter der er sande, og hvilke der ikke er. Med hensyn til navnet er der efterhånden et par kandidater på bordet – iPhone 8, iPhone X, iPhone Air, iPhone Edition og iPhone Pro. 12. september i deres nye hovedkvarter Spaceship Campus afholder Apple deres lanceringsevent. Og det hele streames naturligvis live på nettet – iPhone 8 live stream.

Se også: Rygter om iPhone X

kilde