Rygte: iPhone 8 kan få spejlagtig finish

iPhone 8 kommer naturligvis i forskellige farver, men nu siger rygte, at den også kommer med et spejlagtig finish på bagsiden.

Rygte: iPhone 8 kan få spejlagtig finish

Som vi nærmer os den endelige lancering af iPhone 8, kommer der selvfølgelig også flere og flere rygter. Vi har blandt andet hørt om, at den trådløse opladning-teknologi, som Apple havde tænkt sig at sætte i telefonen, måske ikke er klar til september. Og nu kommer der mere nyt, i rygte-version, om iPhone 8, nemlig at den får en spejl-agtig finish.

Se også: Priser på iPhones

iPhone 8 med spejl finish

Det er den kendte Apple-rygte- spreder Benjamin Geskin, der har skrevet om dette på Twitter. Han plejer at have ret godt styr på nyheder omkring Apple, og denne gang henviser han til en kilde inden for Apples vægge.

 

 

Rygtet siger, at den kommende iPhone 8 vil være tilgængelig i fire forskellige farver. Der er formentlig tale om hvid, sort og rose gold. Den sidste skulle så være mere en effekt end en farve, nemlig et look, der får telefonen til at ligne et spejl.

Se også: Bedste pris på iPhone uden abonnement

Andre farver i spil til iPhone 8

Der har også været andre mulige farver på bordet ifølge tidligere rygter, nemlig rød, guld og grå, men den her spejl-finish er noget helt nyt. Og hvis Apple gerne vil gøre noget helt særligt ud af deres jubilæumsmodel, er dette da et godt skridt på vejen.

Vi har tidligere set Sony-mobiler med spejl-look på bagsiden og det var egentlig ikke super vellykket, da spejlet utrolig let opfanger aftryk fra fedtede fingre og den tid, vi selv havde Sony-telefonen med spejl på bagsiden lavede vi stort set ikke andet end at pudse bagsiden. Måske Apple har en anden løsning, der forhindrer fedtfingre i at blive alt for synlige på bagsiden.

Se også: Bedømmelse af iPhones

Rygter om iPhone 8

Selv om en Phone 8 med spejlbagside ikke er det mest ophidsende rygte, så er der nu rart endelig at støde på et rygte, der handler om andet end placeringen af Touch ID-sensoren.

Blandt de andre rygter, vi kan til hudløshed, er skærmen med minimale kanter om, der også kan være buet og dual optik kamera med AF-funktioner samt trådløs opladning og lynopladning.

Se også:  Rygter om iPhone 8

Opfølgning af sagen

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. d. 10/7/2017 fulgte vi historien op med nyheden; Analytiker: iPhone 8 kan blive uden Touch ID på grund af ”tekniske udfordringer” – Læs den her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..