Sådan kan iPhone få dual sim

Nyt kickstarter-projekt kan give iPhone dual sim kort. Piece hedder dimsen og kan bruges sammen med iPhone, Apple Watch og også Android.

Sådan kan iPhone få dual sim

Det er svært at forestille sig, at iPhone får dual sim-kort inden for de nærmeste generationer. Mange løber rundt med mobiltelefoner til både privat brug og arbejde, og derfor er mobiltelefoner med dual sim kort efterspurgte i visse kredse.

Men når Apple ikke kommer med en dual sim iPhone, så må andre jo hjælpe til og det er netop, hvad et nyt Kickstarter-projekt har planer om at gøre.

Se også: Tjek priser på iPhone 6 inden du køber – og spar penge!

 

Piece – dual sim kort til iPhone

Piece, som dimsen hedder, er en lille sag, der kan lave iPhone 6 og tidligere iPhones om til en mobil, der kan håndtere to sim-kort samtidig.

Piece passer ind i for eksempel en pung og forbindes til iPhone via bluetooth og den har så plads til et sim-kort, der kan benyttes sammen med iPhone. Koblingen mellem Piece og iPhone sker gennem en app.

Piece kan også bruges til at spore din iPhone – hvis der er mere end 10 meter mellem Piece og iPhone kan man sætte iPhone til at ringe automatisk.

Se også: Test af iPhone 6s

Langt over målet

Piece havde som mål at samle 35.000 dollars ind og har med 28 dage igen samlet mere end 147.000 dollars ind. Så noget tyder på, at der er mange derude, der ønsker et stykke Piece.

Da projektet har samlet mere end 100.000 dollars ind, vil der også komme en app til Apple Watch og Piece er også kompatibel med Android. Piece vil koste fra 70 dollars og skulle være klar til forsendelse allerede til september.

Se også: Læs guide og test af iPhones

Se hvordan du støtter Piece

Du kan læse mere om Piece på Kickstarter og se, hvad man får ud af at donere pengene til projektet allerede nu – jo flere penge du donerer, desto længere kommer du for eksempel frem i køen, så du kan blive blandt de første til at modtage Piece.

Sidste nyt om iPhone

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Nicolas Fredriksen har bragt sagen videre. Allerede d. 12/8/2015 bragte vi nyt i sagen med sagen; Test af iPhone 6S – Den bliver ikke bedre end sit rygte! – Artiklen kan læses her. Seneste nyheder om iPhone ser du her..