Sådan prøver Apple at få dig til at købe de dyre iPhones

Apple har sine tricks til at få køberne til at grave dybere i lommen for at få de dyrere iPhones - det kommer også til at ske med iPhone 11, ser det ud til.

Sådan prøver Apple at få dig til at købe de dyre iPhones

Vil man have en iPhone, så koster det. Det er ikke billige telefoner, Apple laver. Men selvom antallet af solgte telefoner falder, har Apple en lidt anderledes reaktion på den udfordring, end man umiddelbart skulle tro. Det indlysende ville måske være at sænke priserne på sine produkter for at lokke kunderne til. Tim Cook og Apple gør det modsatte – de sætter priserne i vejret, skipper billigere alternativer og øger fortjenesten per enhed.

Dermed er fokus på omsætningen og ikke på antal solgte enheder.

Se også: Test af iPhone XS

 

Prøver at få folk til at tro iPhone er billige nok

Apple prøver dog samtidig at få kunderne til at tro, at en iPhone er et billigt produkt. Det gør de ved forskellige kampagner, samarbejde med forhandlere og alle den slags krumspring, der lokker kunder til at købe telefonerne, men om de reelt sparer penge, det er en anden historie.

Samtidig gør Apple også det, at de giver de billigste af sine modeller specifikationer, der ikke er på niveau med hverken de dyrere modeller eller med konkurrenterne fra Android-siden. Med kritiske briller kan også det ses som en metode til at halvvejs tvinge kunderne til at købe de dyrere modeller for at få en telefon, der lever op til de behov, mange af os har. I sidste ende betyder det flere penge til Apple.

Se også: Priser på iPhone XR

 

Billigste iPhone 11 får 64 GB hukommelse

Den tendens ser ikke ud til at være meget anderledes med de kommende modeller. De nyeste rygter om specifikationerne for iPhone 11-familien, der skal komme til efteråret, afslører Apples små tricks. Denne gang handler det om mængden af hukommelse, og rygtet er lækket ud fra Foxconns produktionslinje.

I overensstemmelse med standarden i mobilindustrien kommer iPhone 11-telefonerne i versioner med 256 og 512 GB hukommelse. Men den billigste model kommer også i en version med sølle 64 GB hukommelse.

Og den skal altså kunne konkurrere med de bedste Android-telefoner og koster stadig en halv bondegård.

Se også: Nyheder om iPhone

Historien efterfølgende

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen gik videre med historien. 20/8/2019 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel med temaet Huawei Mate 30 Pro præsenteres lige inden iPhone 11 lancering – Du læser den her. Seneste nyheder om iPhone ser du her..