Sådan vil Apple mindske betragtningsvinklen på skærme

Apple vil mindske betragtningsvinklen på skærme med et nyt patent, der beskrives som "Display with Adjustable Angles of View".

Sådan vil Apple mindske betragtningsvinklen på skærme

Vi har nok alle gjort det, smugkigget lidt på en mobilskærm ved siden af os, selvom vi ikke kender ejeren. Måske håber vi på lidt drama i form af et skænderi via SMS eller måske kan vi afsløre dem i at se porno i toget. Men det betyder jo også, at der formentlig er lige så nysgerrige blikke på min skærm.

Se også: Den billigste iPhone

Apple vil begrænse betragtningsvinkel på skærmen

Det tyder dog på, at Apple er i gang med at gøre noget ved det problem. Ifølge AppleInsider har Apple fået et patent, der kan begrænse betragtningsvinklen på mobilskærmen. Patentet hedder ”Display with Adjustable Angles of View”, og i den medfølgende tekst beskrives en metode til at justere vinklen på elektrisk vis.

På den måde rettes lyset fra skærmen i en vinkel, så kun en person kan se på skærmen ad gangen. Det lyder som noget, der kan slås til og fra efter behov, så du også kan have vennerne til at se med, når du viser de seneste videoer, du har optaget, men have dit privatliv i fred, når det er det, du vil.

Se også: Hvilken iPhone er bedst?

 

Nok ikke klar til iPhone 8 – måske iPhone 9

Som det er nu, kan du købe en film og sætte på skærmen, så folk ikke kan kigge med, men det er jo noget mere omstændeligt. HP arbejder med noget lignende på deres laptops, hvor de har en funktion ved navn SureView, og det skulle være ret effektivt.

Bivirkningen er desværre, at skærmen mister farve og skarphed. Derfor bliver det interessant at se, om det samme gør vi gældende for Apples løsning. Det er nok ikke en teknologi, vi får at se allerede i iPhone 8, men måske i næste generation af Apples mobiler, det vil sige iPhone 9 i 2018.

Se også: Test af iPhone 7

Det sidste nye

Historiens videre forløb. katrine holdt fast i sin interesse i tematikken. 3/8/2017 publicerede redaktionen et indlæg om Tim Cook: Augmented reality vil gøre smartphonen endnu mere vigtig – Læs den her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.