Samsung vil have ordren på Apples næste processor A13

Samsung skulle være meget interesseret i igen at stå for produktionen af Apples A-processor og skulle have slået 20 procent af prisen.

Samsung vil have ordren på Apples næste processor A13

Apple har tidligere benyttet sig af Samsung til at masseproducere processorer til iPhone, men for nogle år siden røg hele produktionen over til Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. (TSMC). Nu skulle Samsung være i gang med en heftig flirt med Apple om igen at stå for produktionen, lyder det taiwanske Digitimes.

 

Samsung vil lave Apple A13 processor

Det skulle være fra og med processoren A13 i 2019 – A12 er jo allerede godt i gang med at blive produceret til dette års generation af iPhones.

En måde, Samsung forsøger at genvinde ordren på Apples processor til iPhone er ved at gå all in på udviklingen af InFO (integrated fan-out) teknologi. InFO-teknologi har bedre ydeevne end andre systemtyper og er bedre rustet til de enorme krav, der er til computerkraften i mobiltelefoner i dag.

Samtidig skulle Samsung også være førende og i hvert fald foran TSMC, når det gælder produktionen af  7-nanometer chips. De fylder mindre end de chips, der bliver brugt i dag og giver dermed mere plads til andre vigtige komponenter i mobiltelefoner.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

 

20 procent rabat

Samsung skulle samtidig have slået 20 procent af prisen for at gøre tilbuddet mere attraktivt, men ind til videre ser det ud til, at der er den helt store interesse fra Apples side, skriver Digitimes.

Det forventes i øvrigt, at Samsung Galaxy S10 bliver udstyret med 7-nanometer chips.

Se også: Nyheder om Apple A13

 

kilde

Opfølgning på artiklen

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Steen Jørgensen gik videre med historien. d. 25/6/2018 gik vi videre med temaet i en artikel om Trådløse opladere med lynopladning – guide og priser – Forstættelsen om temaet kan læses her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.