Søn låser sin mor iPhone X (10) op med Face ID
Først var det enæggede tvillinger. Så var det brødre, sikkerhedseksperter kunne låse op med en maske og nu er det så kommet til, at en søn kunne låse sin mors iPhone X (10) op med Face ID. Listen over forsøg på at låse iPhone X op med Face ID, selvom man ikke er ejeren, er lang. Mange har forsøgt at snyde systemet, og en del er lykkedes. Apple har også indrømmet, at det er muligt at snyde Face ID i visse tilfælde, men vi troede, at man skulle være tvillinger eller søskende under 13 år gamle for at det skulle fungere.
Søn låser mors iPhone X (10) op med Face ID
Nu er der imidlertid dukket et tilfælde op, hvor en 10-årig dreng låser sin mors iPhone X op. Skal vi drage konklusioner ud af det, betyder det, at alle familiemedlemmer, der har fælles træk, kan komme ind i din telefon. Selvom en søn og mor kan have fælles træk, må man alligevel formode, at der er så store forskelle, at det ikke burde kunne lade sig gøre.
Moren er også med i videoen, hvor hun forklarer, at telefonen er indstillet på hendes ansigt, men at det alligevel lykkes sønnen at komme forbi Face ID og ind i telefonen. Desuden er det tilsyneladende sådan, at det lykkedes ham i første forsøg. Også farmands telefon kunne han låse op, dog kun i et enkelt tilfælde.
Se også: Priser på iPhone X (10)
Lyset er afgørende
Efter at familien opdagede, drengen kunne komme ind i telefonen, registrerede moderen et nyt billede i bedre lys i Face ID og derefter kunne han ikke snyde Face ID. De prøvede et tredje billede, denne gang i svagere lys, og nu kunne han komme ind igen.
Apple holder fast i, at Face ID er mere sikkert end Touch ID, men man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad der skal til, for at en anden kan låse din telefon op. Det er tilsyneladende flere end din tvilling eller søskende i nogenlunde samme alder som dig selv. I dette tilfælde er de to personer ikke kun langt fra hinanden i alder, de har også hvert sit køn. Netop drengens alder kan spille ind her, da Apple selv nævner ”uudviklede ansigtstræk” kan give Face ID problemer.
Apple er ikke vendt tilbage med en kommentar.
Se også: Nyheder om iPhone X (10)
Mere om temaet
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Efterfølgende d. 15/11/2017 bragte vi en artikel omkring Huawei Mate 10 lite har kraftigere batteri end iPhone 8 Plus men lader langt hurtigere op – Historien kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..