Test: iPhone 11 Pro er en meget robust og hårdfør mobil

For første gang nogensinde for en smartphone overlever iPhone 11 Pro SquareTrades brutale tumbler-test

SquareTrade spilder ikke deres tid på at teste alle mulige tilfældige telefoner, det er primært Apples iPhones, de tester. Selskabets primære arbejdsområde er mobilforsikring og de plejer gerne at kunne konkludere, at det nok er en god ide med en mobilforsikring til ens iPhone.

 

iPhone 11 Pro er den mest hårdføre iPhone i årevis

Men det er ikke konklusionen efter test iPhone 11 Pro. I hvert fald kan de konkludere, at den er den mest robuste telefon fra Apple i årevis og som den første mobil nogensinde overlever den en tur i SquareTrades tumbler.

Tumblertesten forsøger bedst mulig at simulere forskellige typer for slag og fald, som en mobil vil opleve under brug over længere tid og her klarer iPhone 11 Pro sig praktisk talt uden at få en skramme. Dog viser deres test, hvor de holder telefonen i cirka 1,5 meters højde og taber den på et fortov med skærmen ned, at skærmen vil gå i stykker.

11 Pro Max er dog i højrisiko-zonen for at gå i stykker, advarer SquareTrade og 11’eren er i risikozonen. Nu skal man heller ikke bare tro, at man kan behandle sin nye iPhone 11 stort set som man vil. En holdbarhedstest skal udføres med hundredvis af modeller for at kunne give en fyldestgørende dom over, hvor holdbar en mobil er, men testen indikerer i hvert fald, at den 11 Pro er mere robust end de fleste andre telefoner.

Apple oplyste i øvrigt ved præsentationen af de nye iPhones, at de beskyttes af den hidtil mest robust skærm på en mobil – dog uden at præcisere nærmere. Det er i øvrigt også værd at nævne, at de to Pro-modeller er vandtætte ned til 4 meters dybde i 30 minutter.

Se også: Test af iPhone 11 Pro Max

Mere om sagen

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 26/9/2019 kørte vi en artikel med tematikken iOS 13 kan forringe ydeevnen på iPhone XR og iPhone XSKlik her for den efterfølgende artikel.. Se de seneste nyhede om temaet her.