Test: iPhone 8 lader meget langsomt op
Til trods for, at iPhone 8 har et mindre batteri end iPhone 7, så bruger den alligevel 30 minutter længere tid på at lade op fra 0-100 procent. Det viser vores test af iPhone 8, hvor vi har drænet telefonen helt for batteri og lader den op til 100 procent.
iPhone 8 har et batteri på 1.821 mAh, mens iPhone 7 har batteri på 1.960 mAh. iPhone 8 lader faktisk lidt hurtigere op end iPhone 7 efter den første time, men skulle bruge 30 minutter længere på at nå 100 procent.
Se også: Anmeldelse af iPhone 8
Sådan testede vi opladning på iPhone 8
Inden vi drænede iPhone 8 helt for batteri, slog vi wifi og mobildata fra, hvilket giver den bedst mulige vilkår for at lade hurtigt op. Vi noterede, hvor mange procent, telefonen var ladet op efter forskellige tidspunkter.
- 10 minutter: 9 procent
- 15 minutter: 13 procent
- 30 minutter: 28 procent
- 1 time: 57 procent
- 2 timer 43 minutter: fuldt ladet op
Til sammenligning gik det således med opladning af iPhone 7
- 10 minutter: 9 procent
- 15 minutter: 14 procent
- 30 minutter: 27 procent
- 1 time: 54 procent
- 2 timer 13 minutter: fuldt ladet op
Ikke alene undrer det os, at iPhone 8 har et svagere batteri end iPhone 7, men det er også meget besynderligt, at den samtidig er langt langsommere om at lade op.
Se også: Priser på iPhone 8
Har iPhone 8 ikke lynopladning?
iPhone 8 har lynopladning til rådighed, men det kræver en særlig oplader, som man skal skal købe og den koster omkring 500 kroner. Den følger altså ikke med i æsken og det er ikke en oplader, vi har fået stillet til rådighed af Apple endnu.
Er du ude efter en mobil med rigtig hurtig opladning, så se vores guide til de nyeste telefoner med lynopladning.
Se også: Nyheder om iPhone 8
Mere om sagen
Redaktionen følger op med den seneste udvikling. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 2/10/2017 var der nyt om emnet i et indlæg omkring Anmeldelse af iPhone 8 – flere grunde til den er middelmådig trods høj pris – Den næste artikel om emnet finder du her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.