Apple bevæger sig i ind virtual reality med fokus på spil
Dem, der kender til virtuel reality, husker sikkert Samsungs Gear VR, for ikke at nævne Googles egen kartonvariant, som vi testede tidligere på måneden. Nu søger også Apple personale inden for virtuel reality.
To nye stillinger er at finde på deres jobliste i USA, som Senior Display Systems Engineer (senior ingeniør inden for displaysystemer) og Senior Display Software Engineer.
Mens softwarestillingen sammenfattes ”softwareteknik i computergrafik til at understøtte VR-systemer”, står der i beskrivelsen til systemstillingen ”Systemdesign til displays og udvikling relateret til VR-miljøer”. Selvom Apple ikke selv er kommet med en officiel udtalelse om deres interesse for virtuel reality, virker det uundgåeligt, at vi får noget sådant at se fra dem på et tidspunkt.
Se også: Sammenlign priser på iPhone.
Vandt patent
I sidste uge vandt Apple patentet på et headset, der skal kunne have en iPhone som display. I den detaljerede beskrivelse af patentet står der: ”Mekanikken til brugerfladen kan også inkludere optiske brugerflademekanikker, så som optikkker etc., der behandler optisk kommunikation for korrekt visning af et display af den bærbare elektroniske enhed.”
Virker det her bekendt?
Navnet på patentet er ”Head-Mounted Display Apparatus for Retaining a Portable Electronic Device with Display”. På dansk “Hovedmonteret displayapparat til fastholdelse af en elektrisk anordning med display”. En ret ligefrem beskrivelse af de fleste headsets med fokus på det mobile marked, med undtagelse af fokusset på netop smartphones.
I august patenterede Apple et system til at justere et ”personligt display” baseret på brugervalg og bevægelser. Ifølge patentet skulle systemet i visse udførelser kunne ”detektere brugerens bevægelser ved hjælp af en eller flere sensorer og kunne justere det viste billede baseret på brugerens bevægelser”.
Man vel godt sige, at Apple konstant kommer med nye patenter. Men med andre selskaber i tankerne, er det alligevel som om, Apple holder kortene meget tæt til kroppen om, hvor langt de faktisk er nået med virtuel virkelighed.
Meget af patentet, der justerer skærmen, beskriver en biografoplevelse.
Lugter mest af fokus på spil
Der kom også to nye stillinger inden for programmering til VR og AR (Augmented Reality) i december og tidligere på i februar. Blandt kravene i stillingen finder vi blandt andet tidligere erfaring med VR. Ansøgere til tjenesten skal have ”fuldført et VR-produkt eller spil”.
Præcis hvilken type software, der er fokus på, står der ikke. Derimod lader Apple til at satse på spiludvikling. Tjenesterne indeholder nemlig udvikling af spilmotorer så som Unity og Unreal.
Apple er ikke kendt for at prale med deres produkter, inden de er klar, så der går nok noget tid, inden vi har noget i hænderne. Indtil da kan vi jo se frem til lanceringen af Apple Watch.
Vind fede præmier til værdi af 9.000 kroner!
Nu har du muligheden for at vinde Sony Xperia Z3 Compact, Sony Xperia Z3 Tablet Compact og Playstation 4! Vi trækker én samlet vinder til alle tre præmier! Se premieren på Onetake Mobil og se hvordan du let deltager.