Advarsel: Apple misbruges i hackerangreb

Flere danskere melder om mistænkelig mail, hvor Apple-brugere bliver forsøgt narret til at trykke på det, der meget ligner farlige ransomware links.

Advarsel: Apple misbruges i hackerangreb

Apple-brugere i Danmark modtager tilsyneladende mails om, at de har anmodet om at nulstille deres Apple-ID – og har man ikke anmodet om dette og dermed har mistanke om, at andre har fået uautoriseret adgang til ens Apple-ID, så skal man handle på det.

Sådan lyder det i hvert fald i mailen, der umiddelbart ser tilforladelig ud. Det melder flere danskere, der har skrevet til os om sagen.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

 

Nulstil dit Apple-ID

I mailen bliver man således bedt om at trykke på et link for at nulstille ens Apple-ID og mener man, at en anden kan have fået uautoriseret adgang til ens Apple-ID, så skal man trykke på det andet link i mailen.

Men meget tyder på, at man absolut ikke skal reagere på mailen, for den lugter nemlig langt væk af fup, når man lige læser nærmere. For eksempel kommer mailen fra donot@replay.com. Dette kan man dog ikke se umiddelbart, først når man vælger at læse billedet ind, der er lagt ind i mailen.

Se også: Hackere presser folk til at give andre virus

Sproget afslører til sidst det er fup

For det andet slutter mailen af med sætningen: “HvisHvis du ikke har foretaget denne anmodning. Hvis du mener en uautoriseret person har fået adgang til din konto, klik Apple ID >”. Det lyder ikke som noget, der kommer fra Apples kundeservice og derfor vil vi kraftig advare mod at reagere på mailen, så frem man modtager den – den skal bare slettes med det samme.

Uden at kunne vide med sikkerhed, hvad der sker, hvis man trykker på et af linkene i mailen, så peger alt mod, at der er tale om en form for ransomware, hvor man efter at have trykket på et link i for eksempel en mail, får installeret skadelig software på ens computer, software der kun har som formål at overtage og låse ens computer. Kun ved at betale en løsesum kan man så få adgang til sin computer igen.

Se også: Nyheder om cyberkriminalitet