Analytiker om Huawei-anholdelse: “Operatører rundt om i verden skider grønne grise i disse dage”

Historien om anholdelsen af Huaweis finansdirektør Wanzhou Meng er eksploderet i medierne verden over. Teleanalytiker ridser op, hvorfor sagen er blevet så stor.

Analytiker om Huawei-anholdelse: “Operatører rundt om i verden skider grønne grise i disse dage”

Den 1. december blev Huaweis finansdirektør Wanzhou Meng anholdt i Canada på baggrund af en efterlysning i USA og Wang står til at blive udleveret til USA – Meng er mistænkt for ulovlig handel med Iran. Det er en historie, der er eksploderet i medierne rundt om i verden og det har fået operatører verden over til “at skide grønne grise”, som teleanalytiker John Strand forklarer det.

John Strand, der har en del kunder i USA og er tæt på det telepolitiske liv i USA, kommer med et bud på, hvorfor denne sag har så enorm interesse i medier på globalt plan.

Se også: Anmeldelse af Huawei Mate 20 Pro

 

Derfor eksploderer Huawei-anholdelse verden over

“Det er nok, fordi folk blander en banal historie om salg af teknologi sammen med den handelskrig, der er mellem USA og Kina og at de også blander de sikkerhedstanker som en række lande (USA, Australien, Korea, New Zealand, England etc. har i relation til kinesisk infrastruktur. Hvis man så kan inddrage Trump i ligningen, så går det helt galt. Fakta er, at det er vigtigt at forstå, at dette ikke har noget med USAs handelskrig med Kina at gøre. Huawei sælger ikke noget i USA ud over nogle få mobiltelefoner via Amazon”.

Strand forklarer, at historien med Huawei er delt op i to elementer.

Historien fra Canada, som drejer sig om at sælge amerikansk teknologi (hardware, software eller teknologi der benytter amerikanske patenter) til lande som Iran, Nord Korea, Syrien, Cuba etc. etc. I USA har Cisco fortalt det på en meget klar måde med henvisning til lovgivningen – det kan man læse mere om her. Kort fortalt i forhold til sagen med Huaweis anholdte finansdirektør går det ud på, at selskaber ikke må sælge amerikansk teknologi til lande, som er ramt af handelsblokade, også Danmark er underlagt disse aftaler.

Så er der historien om brugen af kinesisk udstyr i kritisk og vital samfundsmæssig infrastruktur, hvor en række lande har valgt at forbyde den brug. I USA gav regeringen AT&T (USA’s svar på TDC) kontrakten på at bygge og drive det netværk (Firstnet) som politi og brand benytter. Det er USA’s svar på SINE-nettet i Danmark, som politi og brand benytter. I USA forbød man AT&T / Firstnet at bruge kinesisk infrastruktur. I England fik mobiloperatøren EE en tilsvarende kontrakt, da de bygger og driver Emergency Services Network (ESN), da EE fusionerede med BT (Englands svar på TDC) og man valgte at skifte core-netværket (rygraden i infrastrukturen) fra Huawei ud.

Se også: Wanzhou Weng risikerer op ti 30 års fængsel

 

Vil ikke tillade kinesisk firma have kontrol over infrastruktur

“Årsagen til, at man gør det, er, at regeringerne i USA og England etc. ikke vil lade et kinesisk firma have kontrollen over den kritiske infrastruktur, som beskytter og binder landet sammen. Lad os antage, at det nye TDC har et ønske om at bygge og drive rygraden i den digitale infrastruktur i Danmark. Lad os antage, at myndighederne i Danmark fremadrettet tænker som de gør i USA, England og andre lande – hvis det er tilfældet, så skal TDC til at skifte en masse infrastruktur ud – det bliver rigtig dyrt, uden at det skaber værdi”, slår John Strand fast.

Se også: Sammenlign priser på Huawei Mate 20 Pro

 

Operatører verden over synes slet ikke historien er sjov

EU-kommissionens vice præsident Andrus Ansip, har efter anholdelsen af Wang udtalt, at EU bør være skeptiske over for at lade kinesiske selskaber som Huawei og ZTE udbygge vital infrastruktur i EU (det kan du læse mere om her) og John Strand mener også, at denne sag hører til på EU-niveau.

“Jeg mener ikke, at danske myndigheder har evnerne til at overskue dette. Vi taler om, at et forbud mod kinesisk udstyr kan få store konsekvenser for TDC´s historiske investeringer og muligheden for at investere i fremtiden. Vi taler også om, at kineserne trods alt har krav på en eller anden form for retssikkerhed, der tager udgangspunkt i nogle seriøse vurderinger af det, der sker og konsekvenserne for Danmark og EU. Jeg har talt med operatører i USA, Syd Amerika, Europa, Afrika og Rusland – de synes slet ikke, at det er sjovt. Specielt dem med meget kinesisk infrastruktur skider grønne grise i disse dage”, lyder det fra John Strand.

Se også: Nyheder om Huawei vs USA

Sidste nye om temaet

Meget er sket siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 7/12/2018 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel omkring Klumme: Smid den digitale sutKlik her og læs den fulde artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..