Android overhaler Microsoft på internettet
Den seneste internet forbrugsdata kommer fra StatCounter, et selvstændigt analysefirma, og den viser, at Android har overtaget pladsen fra Windows som mest brugte OS til at gå på internettet med.
Det er første gang nogensinde, at Microsoft ikke ligger nummer et, og det giver et klart signal om, at vi langsomt bevæger os over i skiftet fra computere til mobiltelefonen.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Android overhaler Micrsoft på browsermarkedet
CEO for StatCounter, Aodhan Cullen, fortæller, at det er en milepæl i teknologiens historie og slutningen på en æra. StatCoutner baserer resultaterne på data fra 2,5 millioner hjemmesider, der til sammen har omkring 15 milliarder besøgende om måneden.
Det er nu ikke fordi Android fører i stor stil – der er tale om en føring på 0,02 procent. Android sidder dermed på 37,93 procent af markedet, i følge data fra StatCounter, mens Windows har 37,91 procent. Man kan se på grafen neden under, hvordan Android langsomt har spist sig ind på Windows, samt hvordan Windows har været i en lang nedadgående retning siden marts 2012.
Se også: Test af smartphones
Android mest tilgængeligt i fattige lande
Android har gjort sig meget tilgængelig i verdens fattige lande, hvor det altså er nemmere at få fat i en billig mobiltelefon end en computer.
Windows er stadig nummer et, når man kigger på steder som Europa, Nordamerika og Rusland. Apples iOS er sågar større end Android i USA, hvor Android altså halter efter med 5 procent.
Se også: Nyheder om internettet