Apple føjer EU: Betaler 97 milliarder i ekstra skat til Irland

Sidste år idømte EU Apple at betale 97 milliarder kroner i ekstra skat til Irland - trods heftige protester fra både Apple og Irland sker det nu.

Apple føjer EU: Betaler 97 milliarder i ekstra skat til Irland

Apple er nået frem til en aftale med EU om at begynde en efterbetaling af skat på 13 milliarder euro. Selskabet blev idømt efterbetalingen i august sidste år, og modtageren er Irland. Det hele er en del af en større indsats mod brug af skattely og såkaldt profit offshoring.

Apple betalte 0,005 procent i skat

Irland har gennem mange år haft ekstremt lempelige virksomhedsskatter og Apple betalte for eksempel kun 0,005 procent i skat i 2014. Men den slags fordele må Irland og EU generelt ikke give virksomheder og det ramte Apple med tilbagevirkende kraft i 2016.  EU med Margrethe Vestager i spidsen dømte Apple til at skulle betale 97 milliarder kroner i ekstra skat til Irland.

Frem til nu har Irland dog ikke krævet, at Apple skulle begynde at betale. Landet har strategisk lave skatter for at lokke virksomheder og investeringer til. Det har dog haft den bivirkning, at selskaber som Apple har brugt landet som skattely.

Se også: Så mange penge har Apple, Microsoft og Google i skattely

Apple betaler 97 milliarder kroner til Irland

Det har betydet skatter helt ned til 0,005 procent på alt overskud i Europa i årene 2003 til 2014 gennem brug af skuffeselskaber med det ene formål at tage sig af indtjening fra udlandet. Apple selv mener ikke, at der er tale om brug af skuffeselskaber. Tim Cook, direktør for Apple er gået så langt som at kalder EU Kommissionens afgørelse for ”total political crap”.

Margrethe Vestager spurgte i et ret legendarisk forsvar for afgørelsen og dommen over Apple, om man som firma ikke synes det var underligt, hvis man kun betalte 0,005 procent i skat.

Se også: Sammenlign priser på Apple produkter

Irland og Apple arbejder på at få omstødt dommen

Irland har som sagt ikke gjort noget for at få deres penge, hvilket har fået EU til at bede den Europæiske domstol om at tvinge Irland til at kræve at få skattepengene. Nu har den irske finanminister, Paschal Donohoe meddelt, at man forventer betaling fra Apple fra første kvartal af 2018.

Både Apple og den irske regering har appelleret dommen, og Apple regner med at få omstødt dommen. De to parter samarbejder om at få dette til at ske og er ved at fremskaffe materiale til sagen.

Se også: Apple vs EU

kilde