Apple scorer stadig højest i kundetilfredshed blandt PC- og tabletproducenter
Apple sidder stadig på tronen, når det gælder kundetilfredshed blandt PC- og tabletproducenter. Det viser tal fra American Customer Satisfaction Index.
Størst kundetilfredshed blandt Apple-kunder
I 2019 Household Appliance and Electronics Report har Apple fået en score på 83 i kundetilfredshed. Det er samme score, som de fik i 2018. Efter Apple i tabellen ligger Samsung med 81, Amazon med 79, HP med 78 og Acer med 77.
Om tallene står der i rapporten:“In the overall industry rankings, Apple stays on top for a second year with a stable and high ACSI score of 83, and its customers have by far the highest expectations. Despite a 1% downturn, Samsung keeps second place at 81 and no longer ties with Amazon, which falls much further. Amazon tumbles 4% to 79, just a point above the industry average. Among the three leaders, Apple demonstrates an advantage across all aspects of the customer experience, but it still lags both Samsung and Amazon for value.”
Se også: Teleselskaber med størst kundetilfredshed
Samsung førende på desktop-tilfredshed
Undersøgelsen viser, at Samsung stadig er markedsførende, når det gælder desktops, mens Apple ligger nummer to på den listen. Derimod løber Apple med sejren for laptops og tablets og får dermed også den højeste samlede score. Præcis som året inden får Apple bedst-i-klassen karakterer i alt fra design af enheden til funktioner og tilgængelige apps. Ifølge ACSI viser Apple overlegenhed inden for alle aspekter af brugeroplevelse.
Sammenligner man forskellige typer enheder, ligger tilfredsheden stadig højere for smartphones end for kategorien med computere, notebooks og tablets. Blandt den kategori er kunderne mest tilfredse med sine computere.
Undersøgelsen er baseret på data fra interviews med omkring 300.000 kunder med formålet at måle tilfredsheden med hundredvis af selskaber fra en række forskellige industrier.
Se også: Nyheder om kundetilfredshed