Medie: Apple køber VR/AR-firmaet VRvana og får mixed reality headset

Apple har tidligere udtrykt stor interesse for augmented reality og skulle nu have opkøbt VRvana, der har et rost mixed reality headset.

Medie: Apple køber VR/AR-firmaet VRvana og får mixed reality headset

Der har været rygter om, at Apple er i gang med at udvikle et AR-headset, og nye rygter understøtter. Det er TechCrunch, der rapporterer, at Apple ifølge en kilde har opkøbt VRvana, et crowdfunded startup selskab, der står bag et unikt kamera-baseret AR og VR-headset med navnet The Totem.

 

Apple opkøber VR-firma med unikt VR-headset

Headsettet er endnu ikke send tud til køberne. Det specielle ved The Totem er, at de lover en gnidningsfri blanding af augmented og virtual reality, altså skridtet længere end Microsofts Hololens og Windows Mixes Reality headsets. Det kan således vise helt uigennemsigtige billeder på dets Oled-skærm, hvilket giver en lækker overgang fra AR til VR.

Det fjerner desuden de desorienterende hak, der ellers ofte kommer med kamera-baserede mixed reality-løsninger. I prototyperne var forsinkelsen helt nede på 3 millisekunder. En anden fed ting er, at headsettet har ”inside-out” tracking, der altså bruger kameraet til at holde øje med brugerens generelle placering samt infrarødt lys til at følge dine håndbevægelser.

Se også: Priser på VR produkter

Apple vil ikke diskutere opkøbet

Vi ville gerne have Apple til at bekræfte opkøbet, men vanen tro har de ikke ønsket at kommentere. Apple plejer på et tidspunkt at bekræfte opkøb med en meddelelse om, at de ikke diskuterer netop opkøb.

Men går vi ud fra, at der er noget om snakken, kan vi jo overveje, hvilke planer Apple har for VRvanas teknologi og know how. Det mest logiske ville være at bruge teknologien i det AR-headset, der er rygter om, og som siges at skulle komme i 2020. Ifølge rygterne skal det være et helt selvstændigt headset med eget styresystem.

Det kan blive sådan, at Apple kommer med et headset, der er både AR og VR, hvor begge dele fungerer flydende og uden hak, skygger, kabler og kontroller.

Se også: Facebook tester VR i nyhedsfeed

Tim Cook: AR kræver gode skærme

Tim Cook har for nylig i et interview understreget vigtigheden i kvaliteten af skærmen, hvis man skal lave gode AR-oplevelser, og det kan være, at netop VRvana har det, Apple skal bruge i den henseende. Der er dog næppe tvivl om, at VRvana kun er en del af det helt store billede.

Apple har opkøbt andre selskaber som SensoMotoric Instruments, der er specialister i at tracke øjet i forbindelse med AR og VR-funktioner. Hvis der er hold i rygterne om et Apple-VR/AR headset, bliver det højst sandsynligt noget, vi knap kan forestille os på nuværende tidspunkt.

Se også: Nyheder om virtual reality

Redaktionen har mere til historien

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 21/11/2017 gik vi et spadestik dybere og bragte en ny vinkling på emnet Facebook tester VR i nyhedsfeedet – Jumanji er første forsøg – Den næste artikel om emnet finder du her. De sidste nyheder om temaet finder du her.