Facebook tester VR i nyhedsfeedet – Jumanji er første forsøg

Facebook arbejder på at gøre VR til en integreret del af nyhedsfeedet - første forsøg er med Jumanji - Welcome to the Jungle.

Facebook tester VR i nyhedsfeedet – Jumanji er første forsøg

Facebook har allerede åbnet deres platform for videooplevelser, da de sidste år indførte understøttelse af 360-videoer og siden har selskabet arbejdet videre med at udvikle dette koncept. Du kan nu også livestreame 360-video både via computer og mobil. Næste skridt for Facebook er tilsyneladende VR-oplevelser i nyhedsfeedet. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at skifte over til en app for at få VR-oplevelsen.

VR i Facebooks nyhedsfeed – Jumanji er første test 

Det første forsøg er en skattejagt, der hører til den kommende Jumanji-film. Det heel går ud på, at man som spiller hopper ind i et TV-spil med en Jumanji: Welcome to the Jungle-oplevelse. Man kommer altså ind i filmen og skal lede efter skjulte ting og sager og låse op for mere indhold.

Det kan for eksempel være behind the scences-klip, der kun kan ses her. Du kan simpelthen tulle rundt i filmuniverset og finde ud af mere om filmen.

Se også: Priser på VR udstyr

 

Skabt med WebVR-kitet React VR

Jumanji-VR-oplevelsen er skabt med WebVR-kitet React VR, som Facebook præsenterede tilbage i april, og den fungerer både som 360 graders video og med VR-headsets.

Facebook meddeler, at integrationen med nyhedsfeedet er i testfasen stadigvæk, så der kan være fejl og problemer, som de håber, brugerne vil være overbærende med.

Se også: Nyheder om Facebook

Fortællingen fortsætter

Historien er stadig aktuel. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 20/11/2017 publicerede redaktionen artiklen om HTC: Over 1.000 VR-apps i ViveportKlik her for den påfølgende artikel.. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..