Apple vil bruge infrarødt lys til at se ting på lang afstand i biler
På det seneste har vi hørt en del rygter om, at Apple forsøger at finde sig en samarbejdspartner til at producere den meget omtalte elektriske bil, Apple Car. Derfor er det ikke så overraskende, at der dukker en stigende mængde bilrelaterede patentansøgninger op fra Cupertino. For nylig handlede et patent om et smart lyssystem til indendørs brug i en bil og nu rapporterer medier om et nyt patent, der bruger infrarøde forlygter på en ny måde.
Nighttime Sensing – infradrødt lys til at se ting på lang afstand i biler
Patentet stammer fra 2018 og har titlen Nighttime Sensing. Det hele handler om, at det kan være en udfordring for de lyssystemer, vi har i dag, at kører i omgivelser med kun lidt lys, da lysniveauet på forlygterne kan begrænses af forskellige regler. Det gør det sværere for bilisten at se genstande forude og helt enkelt gøre det mere usikkert at køre.
Apples løsning har at gøre med infrarød belysning, der kan opfange genstande forude på afstande helt op til knap to kilometer.
I teksten i patentdokumenterne står:
“A combination of multiple complimentary image sensing technologies may be employed to address the challenges of nighttime or low-light environment object detection and classification. For example, there may be looser or no restrictions on the illumination level of a near infrared illuminator mounted on a vehicle. A near infrared sensor with a near infrared illuminator can be configured to capture high resolution image information about objects in or near a path of the vehicle out to a significantly longer range (e.g., 200 meters) from the vehicle. This may enable earlier detection and classification of objects as the vehicle moves and improve safety and/or maximum speed. Near infrared illuminators may project near infrared light in a relatively narrow field of view (e.g., a 30-degree cone).”
Se også: Priser på tech produkter
Kan øge sikkerheden
De teknikker, der beskrives her, kan betyde forbedringer udover de computer vision-systemer til automatiserede biler, som vi allerede kender. Visse dele kan øge den afstand, hvor man kan opdage og klassificere genstande på eller omkring kørebanen, mens andre forbedrer muligheden for at bestemme hvad det er, der er forude i mørke omgivelser.
Videre kan sikkerheden i kontrolsystemet til automatisereade biler forbedres, og an maksimale sikre hastighed i omgivelser med dårligt lys kan øges.
Se også: Billige Apple produkter
Stadig lang vej inden vi ser Apple Car
Det lyder jo lovende alt sammen, men det er som altid vigtigt at huske at tage patentansøgninger med et gran salt eller to. Apple har i mange år sørget for at patentere alle nye teknologier og fremskridt deres ingeniører udvikler sig frem til, og historisk har det givet en idé om, hvad selskabet arbejder på lige nu, både når det gælder produkter og funktioner.
Men langt de fleste af Apples patenter bliver aldrig til noget i den virkelige verden.
De seneste rygter omkring Apple og selvkørende biler peger i retning af, at Apple arbejder på at indgå en aftale med enten Foxconn eller Magna som produktionspartner. Tidligere har vi hørt, at Apple skulle have været i forhandlinger med Kia og Hyundai, men at de forhandlinger ikke blev til noget i sidste ende.
Se også: Nyheder om Apple og biler