Rapport: Asien sidder på mere end 50 % af 5G-markedet i 2025
Asien skulle ramme 675 millioner 5G-opkoblinger i 2025 og vil dermed være verdens førende 5G-region i 2025 – det spår GSMAs seneste Mobile Economy rapport.
Asien står for over 50% af 5G-markedet i 2025
Rapporten, der hedder The Mobile Economy: Asia Pacific 2018, konstaterer, at lande som Australien, Kina, Japan og Sydkorea vil være førende inden for 5G og de første kommercielle 5G-netværk aktiveres på disse markeder i starten af 2019.
De 675 millioner 5G-opkoblinger i 2025 betyder, at det asiatiske marked vil stå for mere end halvdelen af de samlede 5G-opkoblinger på globalt på det tidspunkt.
Se også: Første pilottest af 5G i Danmark kan ske i 2018
Investeringer på 200 milliarder dollars i 5G de kommende år
Mats Granryd, der er øverste chef for GSMA, vurderer, at teleselskaberne på det asiatiske marked vil investere mere end 200 milliarder dollars de kommende år for at opgradere eksisterende 4G-netværk til 5G og det vil være med til at booste den økonomiske vækst i regionen.
5G-netværket vil i stor grad blive brugt til internet of things, altså alle mulige andre enheder end mobiltelefoner og tablet – for eksempel biler, lysnet, elværk , virtual reality og så videre, men det skal også sikre bedre og hurtigere mobile netværk i tyndt befolkede områder.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet
USA og Europa
The Mobile Economy: Asia Pacific 2018-rapporten kommer ikke ind på 5G-forholdene i USA og Europa, men USA er et af de andre store 5G-lande, som mange forventer også vil blive en af de dominerende regioner indenfor 5G og allerede i år kan det første kommercielle netværk med fremtidens mobile opkobling blive aktiveret i USA.
Derimod er der større skepsis omkring Europas rolle inden for 5G, da rammevilkårene og de økonomiske incitamenter for teleselskaberne ikke er lige så gunstige som i USA og Asien. Herhjemme er TDC dog i fuld gang med at teste på fremtidens mobile opkobling og måske allerede inden udgangen f 2018 kan de første rigtig pilottest af netværksteknikken gå i gang – det kan også ske i starten af 2019. Teleminister Lars Chr. Lilleholt (V) har fornylig slået fast, at der skal arbejdes på fjerne barrierer for teknikken, så teleselskaberne får bedre vilkår i forbindelse med investeringer i netværksteknikken.
Er du interesseret i at læse mere om 5G på det asiatiske marked, så kan du downloade rapporten The Mobile Economy: Asia Pacific 2018 her.
Se også: Nyheder om 5G